Børnehuset Sofiehaven søger to uddannede pædagoger

Profilbillede
dato

Børnehuset Sofiehaven søger nu to uddannede pædagoger – med start 1. juli eller snarest derefter.

­­­­­­­­­­Sofiehaven er et børnehus på 15 år, og vi er en del af Dagtilbud Holbæk By. Vi har ca. 108 børn, og de er fordelt på tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Sofiehaven ligger i udkanten af Holbæk, og vi har dermed glæde af både skov, vand og by! 

Den ene stilling er i vuggestuen og den anden er i børnehaven. Vi samarbejder meget på tværs af stuerne, og også gerne på tværs af afdelingerne, så du får mange kollegaer, både i børnehaven og vuggestuen. Vi er omkring 25 medarbejdere.

Vi søger kollegaer, der kan indgå i vores team og være med til at fastholde og igangsætte hverdagens mange aktiviteter og læringsforløb, med fokus på børnenes trivsel og med udgangspunkt i de definerede læringsmål i vores pædagogiske læreplan. Blandt de værktøjer vi benytter i vores pædagogiske arbejde, kan blandt andet nævnes, Alle Med, Nebula og KIDS. 

Har du særlige kompetencer, kan du f.x spille guitar, eller kender du navnene på alle legepladsens smådyr, så hører vi gerne herom. 

Vi kan tilbyde:

  • en engageret personalegruppe, der brænder for det pædagogiske arbejde, og som hele tiden er i udvikling
  • en velorganiseret struktureret hverdag, hvor opdeling i mindre grupper hver dag tilgodeser planlagte læringsforløb for alle
  • en masse glade og nysgerrige børn
  • en engageret forældregruppe
  • lyse og moderne lokaler
  • et børnehus beliggende i et skønt område med masser af natur og muligheder

Vi forventer:

  • at du er uddannet pædagog 
  • at du kan indgå i, og bidrage til et udviklende samarbejde med kollegaer, børn og forældre
  • at du er en fleksibel kollega, som kan se dig selv både i vuggestuen og børnehaven
  • at du kan arbejde selvstændigt, ud fra de rammer vi sammen skaber, med retning mod et højkvalitetsdagtilbud
  • at du bidrager til at sikre børnenes trivsel og udvikling gennem arbejdet med pædagogiske læreplaner
  • at du er mødestabil og trives i en hverdag med mange opgaver og med et til tider højt tempo
  • at du kan arbejde selvstændigt med den skriftlige del af arbejdet, og at du har IT kompetencer på brugerniveau
  • at du kan både give og modtage faglig, konstruktiv feedback

Vi synes det er vigtigt at følge med indenfor vores fag, og sender kontinuerligt medarbejdere på uddannelse, som eksempelvis ICDP-uddannelsen, diplomuddannelser eller andet, der kan bidrage til vores pædagogiske udvikling. 

Ønsker du en rundvisning eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lise-Lotte Tilsted på 72 36 89 00 eller 72 36 43 16.

Læs gerne mere om vores børnehus på hjemmesiden http://dagtilbudholbaekby.holbaek.dk eller følg os på Facebook under Børnehuset Sofiehaven.

Der er ansøgningsfrist den 26. maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler løbende herefter. 

Løn og ansættelsesforhold i henhold til BUPL´s overenskomst.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Sofiesminde Allé 5, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040719

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet