Nyheden er fra Nordvestsjællands AFC
Regionale skærpede restriktioner for Odense, København og en lang række kommuner i Storkøbenhavn, for amerikansk fodbold, cheerleading og flag football
Opfølgning på situationen omkring skærpede restriktioner i nogle kommuner.
Vi har nu modtaget svar fra DIF på vores spørgsmål vedr. kampe i de kommuner, der er berørt af nedsat forsamlingsforbud til 50.
Hvis kampene kan afvikles indenfor forsamlingsforbuddet på 50 (alle personer inklusiv: begge holds spillere, trænere, medics, samt kampens dommere, bolddrenge, filmfolk, med mere), er det stadig muligt at afvikle kampe i de berørte kommuner.
Hvis det ikke muligt at afvikle kampen indenfor forsamlingsforbuddet på 50, anbefaler vi at kampen flyttes til udeholdets hjemmebane, hvis den ligger udenfor de berørte kommuner.
I tilfælde af hold hvor både hjemme- og udehold ligger i berørte kommuner, er vi blevet spurgt om man kan flytte kampen til en tredje kommune udenfor de berørte kommuner. DIFs holdning til dette er, at det er imod intentionen i retningslinjer, og ikke noget der anbefales. Kampen vil i så fald blive udsat eller aflyst.
Det samme gør sig gældende ift. hvis hjemmeholdet i en berørt kommune ønsker at flytte deres kamp til en nabokommune, som ikke ligger i et berørt område, i stedet for at flytte den til udeholdets bane. Det er også mod intentionen i retningslinjerne, og ikke noget der anbefales. Kampen vil i så fald blive udsat eller aflyst.
Da situationen falder under “force-majeure” ser vi bort fra ansøgningsfrister og kampflytningsgebyrer.
Hvis det er et event/stævne, hvor der deltager hold fra hele landet, så må det godt flyttes fra en berørt kommune til en kommune udenfor de berørte områder.
DAFF
De nye restriktioner og retningslinjer er en skærpelse på nogle områder af de allerede eksisterende retningslinjer, som stadig er gældende på alle andre områder.
Det er vigtigt, at myndighedernes til enhver tid gældende retningslinjer efterleves.
Derudover er I selvfølgelig meget velkomne til at kontakt DAFF, hvis I har spørgsmål.
Se DIFs opdaterede anbefalinger her: https://www.dif.dk/da/forening...
De kommuner der pt. er berørt er:
Albertslund Kommune
Ballerup Kommune
Brøndby Kommune
Dragør Kommune
Frederiksberg Kommune
Gentofte Kommune
Gladsaxe Kommune
Glostrup Kommune
Herlev Kommune
Hvidovre Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Ishøj Kommune
Københavns Kommune
Lyngby-Tårbæk Kommune
Odense Kommune
Rødovre Kommune
Tårnby Kommune
Vallensbæk Kommune