BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv i et team hvor der arbejdes professionelt med høj faglighed, fleksibilitet og masser af humor - Så er det måske dig vi søger. Ungeindsatsen, team Transitten søger 2 nye kollegaer til fastansættelse på 37 timer om ugen, med god og bred erfaring i at yde støtte til udsatte og sårbare unge.
Du vil blive tilknyttet et team af 20 kollegaer i Transitten, der arbejder som kontaktpersoner med støtte af unge indenfor både serviceloven i form af SKP, social færdighedstræning, afklarende/forebyggende forløb, støtte i boliger og indenfor beskæftigelsesloven i form af beskæftigelsestilbud.
Vi arbejder såvel individuelt som gruppeorienteret med de unge. Du skal være villig til at varetage opgaver over en bred kam indenfor området, herunder blandt andet i vores ungeboliger, hvor der også vil være eftermiddags-, søn- og helligdagsvagter. Du skal generelt være klar til at arbejde ind i diverse opgaver, herunder også være frisk på, at vi er i en organisation i løbende forandring, hvor vi løbende tilpasser og ændrer indsatserne alt efter ungebehov og lovgivning.
Krav og forventninger
- Uddannet pædagog eller har anden relevant socialfaglig uddannelse og erfaring med at arbejde inden for området.
- Gerne erfaring fra psykiatrien og/eller misbrugsbehandling.
- Gerne erfaring med undervisning eller facilitering af gruppeforløb.
- God viden om uddannelses- og jobmarkedet.
- Relevant erfaring indenfor området i at motivere og støtte mennesker i udsatte positioner.
- IT-kompetence til at registrere, beskrive og lave statusrapporter.
- Kørekort til personbil (krav).
Du er
- Empatisk, anerkendende og menneskeligt robust.
- Vant til at støtte mennesker med psykiske, mentale og sociale udfordringer, og kan bidrage til at sætte retning og skabe struktur i deres dagligdag, der hvor de er.
- Pædagogisk velreflekterende over egen praksis.
- Vant til at arbejde i og trives med en foranderlig hverdag med f.eks. lovændringer, omorganiseringer og nye opgaver, så de matcher de unges behov.
- God til at motivere dig selv og hjælpe andres motivation på vej.
- Velformulerende i skrift og tale, både overfor de unge, kollegaerne og øvrige samarbejdspartnere.
- God til at samarbejde om opgaveløsningen med mange forskellige involverede aktører; de unge, sagsbehandlere, skoler, læger, kollegaer mm.
- En fleksible tilgang til dit arbejde, god til at strukturere din hverdag, og arbejde selvstændigt.
Vi tilbyder
- Et job hvor du er en vigtig medspiller i de unges liv, for at bane vejen for deres videre udvikling og trivsel.
- Et stimulerende fagligt miljø og tværfagligt samarbejde med fokus på helhedstænkning - vi arbejder med sammenhængende borgerforløb.
- Et spændende arbejdsfællesskab i en ambitiøs og rummelig kollegagruppe.
- Høj grad af indflydelse på og medansvar for den fælles opgaveløsning.
- Faglig sparring på teammøder og personalemøder, samt med kollegaer og leder.
- Fast ekstern gruppesupervision hver 8. uge.
- Selvtilrettelagt arbejdsuge med flekstid, under hensyntagen til opgaver. Du skal påregne at aftalerne/samtalerne med de unge ofte foregår i eftermiddagstimerne og at der kan forekomme weekendvagter i vores ungeboliger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst. Stillingen aflønnes i henhold til principperne i Ny Løn og efter overenskomst med den relevante faglig organisation.
Yderligere information
Vil du høre mere om stillingen, så kontakt afdelingsleder Signe Boye på tlf. 72 36 27 87 eller koordinator Stefan Winther på tlf. 72 36 33 94 .
Ansøgningsfrist
Tirsdag den 12. december 2023.
Samtaler vil finde sted mandag den 18. december 2023. Reference vil blive indhentet inden der tilbydes ansættelse.
Tiltrædelse snarest muligt dog senest 1. februar 2024.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Jernbanevej, 6, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948563