BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger dig, som har særlig interesse for at skabe gode forudsætninger for unge i målgruppen fra 15-22 år som af forskellige årsager er udsatte eller står udenfor uddannelse eller fællesskab.
Dine fremtidige kollegaer er et ambitiøst hold medarbejdere, som prioriterer plads til humor og fællesskab og som styrker hinanden i en fælles faglig ballast. Vi er i hverdagen opdelt i 4 teams, men med et fælles mål om at styrke både fagligheden og det gode arbejdsmiljø på tværs af afdelinger. Vi deler et stort engagement for vores kerneopgave og et ønske om at gøre en positiv forskel for de børn, unge og familier, der af forskellige årsager har brug for vores støtte. Vi anskuer borgeren som ekspert i eget liv og tager dette afsæt i det daglige samarbejde.
Du bliver kollega i vores ungeteam, som i tæt fælles- og følgeskab med Uddannelsesvejledningen, SSP, jobcenteret, ungemisbrugsbehandlingen og vores interne leverandører Transitten og Familiehuset arbejder på at skabe de bedste rammer for vores udsatte unge mennesker, som står overfor overgangen til at skulle leve et selvstændigt voksenliv.
Dine arbejdsopgaver består af myndighedssagsbehandling, hvor du udover at afholde samtaler med de unge og vores samarbejdspartnere iværksætter understøttende indsatser som kontaktperson, anbringelser og ungestøtte. Vi har tillige ansvaret for unge, som har modtaget en sanktion i Ungdomskriminalitetsnævnet, hvorfor du også kan få fremmøde i retten i sager rejst i Ungdomskriminalitetsnævnet. Med faste mellemrum indgår du i vores tværgående vagtteam, som håndterer akutte sager.
Vi er en afdeling, der har været igennem en forandringsproces, som vi er ved at være landet godt i, og som du kan være med til at videreudvikle fremover.
Aktuelt arbejder vi fortløbende med implementeringen af Barnets lov, og det vil være Barnets lov, som bliver lovgrundlaget ved din ansættelse.
Vi tilbyder dig:
- En plads som medspiller i en ambitiøs og engageret afdeling i fremdrift, som sætter pris på fællesskabet og en uformel tilgang til hinanden
- Fleksibel arbejdstid og fokus på medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø
- Engagerede og fagligt dygtige kolleger i alle aldre
- Faglig sparring tilpasset dine forudsætninger
- Afvekslende, spændende og komplekse arbejdsopgaver, der kræver, at du tør tage ansvar, skabe indflydelse og at du har evnen til at netværke bredt
- Et tilgængeligt ledelsesteam med fokus på nærledelse
- Supervision med ekstern supervisor
Vi forventer, at du:
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- Møder borgeren som din vigtigste samarbejdspartner
- Det er ikke et krav, men en fordel hvis du har erfaring fra myndighedssagsbehandling på ungeområdet
- Har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
- Har økonomisk flair og ansvarlighed
- Har engagement og lyst til at arbejde helhedsorienteret med en ressourcefokuseret tilgang
- Evner at nytænke dine arbejdsopgaver og besidder fleksibiliteten til at gøre det med kort varsel
- Har kørekort
I Holbæk Kommune har vi implementeret sammenhængende borgerforløb, som er en samarbejdsform, vi tilbyder borgere og familier, som har flere oftest komplekse sager på tværs af kerneområder. Vi arbejder med Èn plan, én tovholder og ét tværfagligt team. Du skal derfor kunne trives med at koordinere borgers og familiers sager, for dermed at styrke overblik, sammenhæng og progression og formå at møde den enkelte som ekspert i eget liv. Via denne koordinerede sagsbehandling er vi fælles om at støtte op om borgers og familiers trivsel og udvikling med det formål at sikre, at alle mødes relevant i deres behov med henblik på at sikre fastholdelse i skole, uddannelse og beskæftigelse.
Praktiske oplysninger:
Vores arbejdsplads ligger i Holbæk by på Jernbanevej tæt på stationen. Vi har fleksibel arbejdstid, dog med daglig telefontid mellem 8.30-10.00. Vi har mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.
Løn ydes efter overenskomst og kvalifikationer og der er tale om fuldtidsstillinger. Der indhentes børneattest ved ansættelse.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Rikke Hestbech Christiansen på telefon 72362282.
Ansøgningsfrist er den 22. marts 2024. Vi forventer at holde samtaler den 25. marts med henblik på tiltrædelse pr. 1. maj 2024.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Jernbanevej, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010997