BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse for forebyggelse på det sociale område, og vil du være med til at støtte udsatte borgere i at blive pilot i eget liv, så er det dig vi mangler!
Vi søger en administrativ kollega i vores team pr. 1. december 2023 eller snarest derefter. Der er tale om en deltidsstilling på 30 timer pr. uge.
Den Sociale Indgang er en styrket modtagelsesafdeling, hvor alle nye henvendelser starter. Vi varetager den indledende borgerkontakt- og sagsbehandling med afsæt i servicelovens forebyggende bestemmelser på både børne- og voksenområdet. I vores møde med borgeren søger vi at skabe positive forandringer, fællesskaber og gode borgeroplevelser.
Du bliver en del af afdelingens administrative team på i alt 5 kolleger. Medarbejderne i administrativt team har en nøglerolle i understøttelsen af hele kerneområdet og løfter mange og alsidige opgaver som både indebærer daglig telefonisk borgerkontakt og en bred vifte af administrative faste og ad hoc-opgaver.
Dine arbejdsopgaver bliver en række administrative og praktiske opgaver, først og fremmest:
- Telefonbetjening, herunder rådgivning og vejledning af borgere på indledende niveau
- Journalisering af post og oprettelse af nye sager og underretninger på børneområdet til sagsbehandlerne, klagehåndtering mv.
- Begrænset sagsbehandling på Børne- og Ungeområdet ved ansøgninger om kurser
- At skabe og sikre struktur og systematik i en varierende hverdag
- Understøttelse af interne arbejdsgange- og processer
- Tovholderfunktion på særskilte arbejdsområder
Vi tilbyder:
- En unik mulighed for at komme med på holdet af et samlet stærkt fagligt fællesskab af gode kolleger, som alle er motiverede for at skabe de bedste rammer for de borgere, som har behov for en støttende hånd for at komme godt videre
- Afvekslende og spændende arbejdsopgaver som vil give dig en bred viden på hele socialområdet
- En varierende arbejdsdag med mulighed for faglig indsigt
- En arbejdsplads præget af tværfagligt samarbejde med fokus på løsninger og muligheder
- Stort ansvar og selvstændighed i opgaveløsningen
Vi forventer, at du:
- Kan levere en imødekommende og tålmodig telefonisk vejledning til kommunens borgere, også dem som er særligt sårbare og dem som udviser frustreret adfærd i kontakten til dig
- Er positiv og løsningsfokuseret
- Er struktureret, grundig og har organisatorisk flair
- Ikke er bange for at arbejde med forskellige IT-systemer – erfaring med DUBU, NEXUS og eDoc vil være en fordel
- Kan prioritere dine arbejdsopgaver og arbejde selvstændigt
- Er nysgerrig, opsøgende og indstillet på at være fleksibel i den samlede løsning af vores kerneopgave i samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere i hele Holbæk Kommune
- Måske har erfaring fra lignende stillinger i kommunalt regi og gerne fra det sociale område
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kollegaer af begge køn, der er gode til at drage omsorg for hinanden. Der er et højt fagligt niveau og vi komplementerer hinanden med relevant viden. Vi prioriterer rum til gensidig sparring og vidensdeling samt grundig oplæring.
Den Sociale Indgang er en del af kerneområdet Social Indsats og Udvikling, som arbejder med drift og udvikling på hele det specialiserede socialområde. Som en stærk medspiller til borgerne og andre aktører på socialområdet har kommunen den opgave at skabe forudsætningerne for, at udsatte børn, unge og voksne kan leve et meningsfuldt liv med udvikling, fællesskaber og udfoldelsesmuligheder.
Praktiske oplysninger: Vores arbejdsplads ligger i Holbæk by tæt på stationen. Du skal kunne arbejde dagligt i tidsrummet fra 8.00-14.00, men du vil i samarbejde med dine kolleger og leder kunne planlægge den daglige opgavevaretagelse og prioritering af opgaver. Ligeledes vil der være mulighed for i samarbejde med teamet at planlægge en ugentlig hjemmearbejdsdag.
Løn ydes efter overenskomst og kvalifikationer.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Den Sociale Indgang på hverdage i tidsrummet 10-12 via Holbæk Kommunes hovednummer 72 36 36 36.
Ansøgningsfrist er den 14. november 2023. Vi forventer at afholde samtaler den 20. og 22. november 2023.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Jernbanevej, 6, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933618