Konsulent til central indkøbsafdeling (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Konsulent til central indkøbsafdeling (genopslag)

Brænder du for at bringe dine indkøbs- og udbudskompetencer i spil og lykkes i samarbejdet med kommunens kerneområder? Vil du have et spændende og udfordrende job i et engageret og stærkt fagligt miljø - så er dette job måske noget for dig?

Om stillingen 

Holbæk Kommune har en professionel tilgang til optimering af offentlige indkøb. Indkøbsafdelingen understøtter hele kommunen i forhold til udbud, indkøbsoptimering og kontraktstyring inden for varer og tjenesteydelser. Vi arbejder tæt og målrettet sammen med kommunens kerneområder, bidrager til den grønne omstilling og skaber økonomisk råderum. Med den opgave, søger vi nu en ekstra medarbejder til holdet.

De primære arbejdsopgaver vil blive

  • Analyse af nye udbudsområder og udarbejdelse af potentialeafklaringer
  • Planlægge, udarbejde og gennemføre udbud af varer og tjenesteydelser
  • Indgå i og lede arbejdsgrupper med deltagelse af fagpersoner med vidt forskellig baggrund og sikre udarbejdelse af den rigtige kravspecifikation
  • Genforhandling af aftaler, samt kontraktstyring
  • Understøtte kerneområdet i optimering af indkøb
  • Yde løbende rådgivning i udbudsreglerne og kontraktfortolkning

Om dig

Du er positiv og tillidsskabende, hvilket gør dig i stand til at samarbejde og nå resultater – både bredt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere. Du kan hurtigt overskue komplekse problemstillinger og fungerer godt i en hverdag, hvor opgaver og deadlines hurtigt kan skifte.

Den ideelle kandidat har erfaring fra en offentlig indkøbsenhed, godt kendskab til gældende udbudslovgivning og interesse i at udvikle indkøbsområdet, herunder den grønne omstilling. Men du kan også være nyuddannet eller en dygtig projektleder med en stærk interesse for området og mod på en stejl læringskurve. 

Vi lægger vægt på, at du som person er

  • Løsningsorienteret og håndterer modstand på en positiv måde
  • Trives i det tværfaglige samarbejde mellem Indkøb og kerneområderne 
  • Struktureret i forhold til at sikre fremdrift i dine projekter samt kunne bevare overblikket 
  • God til at planlægge, prioritere og administrere arbejdsopgaver – både når du skal løse dem selv og i samarbejde med kollegaer. 
  • Stærk metodisk og analytisk, samt formår at formidle budskabet tydeligt videre
  • En holdspiller, der vil bidrage positivt til den sociale kapital i afdelingen

Om Indkøb

Indkøb er en af flere afdelinger i Organisationsservice, og består i dag af leder og 9 medarbejdere. Vi er bredt repræsenteret – både hvad angår faglig baggrund, erfaring, alder osv. – og det giver en god dynamik, hvor vores fælles kerneopgave binder os sammen. 

Vi er organiseret, så hver medarbejder har et fast samarbejde med samme kerneområde. Det giver mulighed for at opbygge gode samarbejdsrelationer og en afvekslende hverdag med variation i opgaverne. Alt efter din erfaring og dine kompetencer, vil du også blive forretningskonsulent for et kerneområde. Organiseringen rettet mod kerneområderne supplerer vi med medarbejdere, der arbejder mere tværgående med indkøbsoptimering af varer, tjenesteydelser og it, samt e-handel og controlling, ligesom afdelingens jurister også understøtter på tværs. 

Du vil møde en arbejdsplads, hvor dine kolleger på samme tid er selvkørende og holdspillere. Dels lægger vi vægt på betydningen af sparring på kryds og tværs, så juraen og det gode købmandskab bringes i bedst muligt samspil. Og dels er afdelingens udbudsopgaver organiseret, som selvstændige projekter, hvor den enkelte medarbejder er ansvarlig for samtlige faser fra analyse til udbud og implementering, samt efterfølgende kontraktstyring. 

Vi er en afdeling, som sætter pris på humor, dynamik og åbenhed – og vores samarbejde er præget af høj faglighed, loyalitet og fleksibilitet overfor såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. 

Du kan forvente

  • Spændende og afvekslende opgaver
  • Plads til selvstændighed i opgaveløsningen og hjælpsomme kollegaer
  • Faglige udfordringer og personlig udvikling
  • En velfungerende arbejdsplads med højt til loftet, uformel atmosfære og let til smil
  • Fleksible arbejdstider i storrumskontor - med mulighed for hjemmearbejde

Ansættelsesproces og vilkår

Ansøgningsfristen er lørdag den 13. januar 2024. 

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts, og samtaler forventes afholdt i uge 3-4. De kandidater, der udvælges til samtale, modtager besked herom pr. telefon. Oplys derfor det telefonnummer, du gerne vil kontaktes på.

Løn forhandles efter gældende overenskomst og erfaring via arbejdspladsens tillidsrepræsentant. I forbindelse med ansættelsen forbeholder Holbæk Kommune sig ret til at indhente referencer.

Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder Siv Kjær Wagner, sivkk@holb.dk, tlf. 72 36 23 84.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 74.000 indbyggere og 4.800 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963838

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet