Tiltrædelse: 1. juni
Børnehuset Solsikken i Gislinge står midt i en spændende udvikling – og når et hus får vokseværk, har det brug for endnu flere ledelseskræfter. Derfor leder vi efter en souschef, der kan være med til at sætte retning, skabe ro i forandring og samtidig have hjertet med i hverdagen.
Hvem er vi?
Solsikken er en integreret institution og en del af Dagtilbud Katrinedal, som består af 8 institutioner og dagplejen. I området har vi et stort fokus på sammen at gøre det der giver mening. Bl.a. pædagogiske workshops for personale, og kultur- og lærings festival med fokus på børnene.
Solsikken er placeret midt i Gislinge by og vi er ca. 110 børn fordelt på både børnehave og vuggestue. Efter sommerferien udvider vi, hvor flere små og store solstråler flytter ind. Det betyder, at du kommer ind i et hus, hvor:
- tingene er i bevægelse
- forandringer sker i et tempo, som nogle dage overhaler børn på løbecykler
- vi arbejder på at skabe struktur, kultur og arbejdsgange, der giver mening for både børn og voksne
I vores vuggestue arbejder vi målrettet med at udvikle stærke læringsmiljøer både inde og ude, fordi vi ved, at de fysiske rammer har stor betydning for børnenes trivsel, nysgerrighed og mulighed for at udforske verden i trygge omgivelser. Vuggestuen består lige nu af tre børnegrupper, og efter sommerferien udvider vi med endnu en gruppe, hvilket giver os mulighed for at skabe endnu bedre og mere fleksible pædagogiske rammer.
I børnehaven har vi siden august, arbejdet ud fra en funktionsopdelt struktur. Børnehaveafdelingen er åben og fleksibel, hvor børnene i høj grad selv kan vælge, hvad og hvem de vil fordybe sig med i løbet af dagen. Vi har opløst de klassiske stuer og i stedet skabt tydelige læringsmiljøer – fx krea, købmand, konstruktionslege og motoriske aktiviteter – hvor personalet arbejder ud fra deres faglige styrker. Hverdagen er visuelt struktureret for børnene, både ved aflevering, i legemiljøerne og i spisegrupper, som er små og relations bårne for at skabe ro og nærvær omkring måltiderne. Personalet arbejder i teams, der planlægger månedens tema og tilrettelægger pædagogiske aktiviteter i små grupper, så der er tid til nærvær, fordybelse og høj kvalitet i samværet. På den måde sikrer vi et læringsmiljø, hvor både børn og voksne trives, udvikler sig og får lov til at bringe deres kompetencer i spil.
I Børnehuset Solsikken prioriterer vi den gode overgang fra dagtilbud til skole, og vi mener, at et stærkt fundament skabes gennem selvstændighed, sociale kompetencer og relationel tryghed – ikke gennem tidlig fokus på tal og bogstaver. For os er det vigtigt, at børnene udvikler modet til at prøve selv, evnen til at være en god ven og trygheden ved at kunne kalde på en voksen, når de har brug for det. Vi værner om, at børn skal have lov til at være børn så længe som muligt, og vi skaber rammer, hvor deres nysgerrighed, leg og naturlige udvikling får lov at blomstre før skolestart.
Forældresamarbejdet er en helt central del af vores arbejde – vi prioriterer en tæt, respektfuld og åben dialog, hvor forældrene ses som vigtige samarbejdspartnere omkring det enkelte barn. Ledelsen er tydeligt til stede fra første opstartsmøde, hvor vi sikrer en god introduktion, tryghed i overgangen og en stærk relation til både børn og forældre fra allerførste dag.
Vi arbejder med ICDP, som er en naturlig del af vores pædagogiske fundament. Har du kendskab til ICDP, er det en fordel – ellers klæder vi dig selvfølgelig på.
Vi tilbyder en stilling
Stillingen er på 37 timer, hvor halvdelen af tiden ligger i et fast skema, og den anden halvdel er afsat til ledelsesopgaver. Du vil derfor både have en aktiv rolle i den pædagogiske praksis og være med til at forme den fælles retning for huset.
Som souschef bliver du en central del af hverdagen, hvor du både er tæt på børnene, personalet og de processer, der får huset til at fungere i det daglige, og samtidig sidde med ved bordet, til faglige reflektioner der kan bidrage til at den pædagogiske leder kan træffe velbegrundede beslutninger.
Grundstenene i ledelsesteamet er:
- Tillid – vi løfter i fællesskab og står bag hinanden.
- Åben dialog – vi taler om tingene, når de fylder, og vi har en ærlig og konstruktiv tone.
- Fælles refleksion – vi bruger hinanden til at kvalificere beslutninger og udvikle praksis.
Sammen udgør dette fundamentet for tydelig ledelse, som skaber retning, faglighed og stabilitet i huset.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads i vækst, hvor du får mulighed for virkelig at sætte dit præg på både struktur, kultur og den pædagogiske retning. Du træder ind i en personalegruppe, der holder af hinanden og gerne ses – også når vi ikke er på arbejde. Hverdagen er præget af høj faglighed, men også af plads til smil, nærvær og det at være menneske.
Og vigtigst af alt: Du bliver en del af et hus, hvor børnene fylder – på den allerbedste, mest livsglade måde.
Vi forventer:- At du er med til at understøtte og motivere medarbejderne i det daglige arbejde og går foran som en tydelig rollemodel.
- At du ser reflektion som et vigtigt arbejdsredskab i udviklingen af den pædagogiske faglighed.
- At du trives i en hverdag, hvor humor er en naturlig del af kulturen.
- At du værner om et positivt og trygt arbejdsmiljø, og ved hvor vigtigt det er for både trivsel og kvalitet.
- At du kan se dig selv værende en nærværende, lyttende og anerkendende leder der skaber tryghed og tydelighed i hverdagen.
Har du fået lyst til at vide mere, eller er du nysgerrig på, om Solsikken kunne være det rette sted for dig, er du meget velkommen til at kontakte den pædagogiske leder Katrine Kaae på tlf. 72364006. Vi åbner gerne dørene for et besøg, så du kan få en fornemmelse af huset, stemningen og hverdagen hos os.
Der er ansøgningsfrist den 23. april 2026 og der bliver afholdt samtaler den 27. april 2026 og en evt. anden samtale den 29. april 2026.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Kanalstræde, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/302a4e85-31ad-4475-a13b-fceb53afe162