Vi søger en ergoterapeut til Holbæk Kommunes sygedagpengeindsats

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Holbæk Kommunes Sygedagpengeindsats skal påbegynde et spændende projektarbejde, og søger i den forbindelse en ergoterapeut til Sygedagpenge- og Jobafklaringsindsatsen i en tidsbegrænset periode på minimum 2 år med opstart 1. februar 2024.

Har du lyst til at arbejde innovativt med borgerne og sikre borgernes mulighed for at bevare en arbejdstilknytning i forlængelse af en sygemelding? Kan du skabe gode relationer og tror du på, at arbejde spiller en central rolle i menneskers liv? – Så vil vi gerne høre fra dig!

Holbæk Kommune har en gruppe af psykisk sårbare borgere, hvor det ikke er lykkedes at bringe disse borgere i beskæftigelse ved brug af eksisterende indsatser. Vi har derfor etableret et projektsamarbejde som er forankret i Sygedagpengeindsatsen. Vi vil her med afsæt i en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang, tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats, hvor vi holder et jobrettet fokus i hele borgerens forløb.

Som ergoterapeut vil du indgå i et tværfagligt indsatsteam, som udover dig vil bestå af en psykolog, en virksomhedskonsulent, som sammen med de koordinerende sagsbehandlere, planlægger og tilrettelægger borgerens individuelt tilpassede forløb og hvor du vil få mulighed for at bidrage til borgerens rehabilitering under og efter sygeforløbet.

Om jobbet:

Dine primære opgaver som ergoterapeut vil være:

  • Fast deltager i det tværfaglige indsatsteam, hvor du skal bidrage med at give anbefalinger til det individuelle forløb
  • Arbejde med borgeren om mestringsstrategier i forhold til energiforvaltning
  • Tilrettelægge relevante fysisk og psykiske skånehensyn
  • Arbejdspladsindretninger med fokus på kompenserende ordninger 
  • Samarbejde med andre relevante aktører i indsatsen, herunder f.eks. psykiatrien, praktiserende læge, socialindsatsen m.v.

Du vil få mulighed for selv at forme stillingens indhold og opgaver i projektperioden, ligesom der kan være mulighed for at indgå i et fastholdende samarbejde for afdelingens øvrige målgrupper, udenfor projektets målgruppe.

                                                                   
Afdelingen:
Vi er en afdeling som er ambitiøse, som hele tiden stræber efter at højne vores faglighed, undersøge nye metoder og som sammen skaber resultater. Vi arbejder med et stærkt fokus på værdig sagsbehandling og at borgeren oplever sig som en aktiv medspiller. 

Vi er en afdeling af 29 jobkonsulenter, fordelt på 4 teams, hvoraf det ene team primært arbejder med borgere der sygemeldes fra Holbæk kommune. Teamene arbejder selvstyrende med en høj grad af egen beslutningskompetence og med selvstændige nøgleroller indenfor specifikke faglige fokusområder.

Afdelingen består derudover af et team af virksomhedskonsulenter og coaches, som varetager etableringen af praktikker med fokus på lønnede timer og understøttende indsats undervejs i forløbet.

Vi tilbyder:

  • Et inspirerende og aktivt arbejdsmiljø med faglige visioner og højt til loftet
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Åbenhed, fleksibilitet, selvstændighed og en høj grad af ansvar og medindflydelse
  • Mulighed for at præge arbejdsdagen og afdelingens løbende udvikling sammen med dygtige kolleger

Din profil:

  • Du er uddannet ergoterapeut
  • Kendskab til målgruppen og beskæftigelsesrettet fokus er en fordel
  • Du har et positivt livssyn og kan se muligheder før begrænsninger
  • Du kan arbejde selvstændigt og er i stand til at prioritere mellem flere opgaver
  • Du har erfaring med at arbejde tværfagligt
  • Du har situationsfornemmelse, empati og gode samarbejdsevner
  • Du er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation

 

Vil du vide mere:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Mette Lützen Helden - tlf. 72 36 45 88, e-mail: melhe@holb.dk

Ansøgningsfrist den 11. december 2023. 

Samtalerne vil blive holdt den 13., 14. og 15. december 2023.


Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er tidsbegrænset i minimum 2 år og er tilknyttet Holbæk Kommunes Sygedagpengeindsats. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Om Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice:
Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice (AUBO) er et kerneområde i konstant udvikling og vi søger kontinuerligt at justere vores indsatser og arbejdsmetoder, så vi kan sikre en god service. I Holbæk vil vi gerne være kendt for, at vi opfattes som et samlet Jobcenter, hvor vi på tværs af indsatserne understøtter hinanden til gavn for kommunens borgere.  Vi arbejder sammen om vores fælles mål - at understøtte, så mange borgere som muligt opnår eller bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Jernbanevej 6, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945348

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet