Torsdag kl. 18.55 tog en patrulje kontakt til føreren af en personbil, som holdt i tomgang på en parkeringsplads på Valdemar Sejrsvej.
En 26-årige kvinde fra Tølløse sad bag rattet, og patruljen mistænkte hende for at være påvirket af narko. En narkometertest viste, at hun havde indtaget kokain, så hun blev anholdt og sigtet for narkokørsel.
Ved ransagning af bilen fandt politiet 0,5 gram kokain, som blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Den 26-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter hun blev løsladt. Hun vil senere høre mere fra politiet i sine sager.