Afdelingsleder for udviklingsteamet i kerneområdet Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af ét af Danmarks bedste jobcentre… hvor græsset er grønnere… ja, så har du chancen nu!

Vi søger nemlig en kyndig afdelingsleder til vores udviklingsteam, som består af ni dygtige og ambitiøse medarbejdere, der hver især har egne og generelle ansvarsområder samt kompetencer på tværs af opgaveporteføljen. 

Organisatorisk bliver du placeret i Staben, som servicerer hele Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice. Staben er én enhed, men opdelt i to teams – økonomi og udvikling, hvor du bliver afdelingsleder for udvikling.

I kerneområdet Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice (i daglig tale AUBO) arbejder vi hver dag for at understøtte borgere i at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Vores ambition er, at alle borgere skal være en aktiv del af samfundet og forsørge sig selv gennem uddannelse, arbejde og ved at være digital selvhjulpne. 

Om jobbet

Hvis det er dig der passer til den ledige stol vi har stående, vil du i det daglige skulle lede og motivere udviklingsteamet, så Udvalget for Beskæftigelse, Uddannelse og Erhverv understøttes bedst muligt politisk. Et andet primært fokus bliver også at understøtte chefen for kerneområdet. 

Du bliver personaleleder for udviklingsteamet. Som personaleleder får du ansvar for at sætte en fælles faglig retning, have fokus på holdånd og gode samarbejdsrelationer – og være en stærk sparringspartner for dem. Da udviklingsteamet også arbejder tæt sammen med økonomiteamet, vil du også være i tæt dialog med afdelingslederen for økonomi. 

Udover personaleledelse vil du også skulle levere betjening til bl.a. områdeledermøderne og løbende udarbejde analyser af områder, som vil danne grundlag for chefbeslutninger. Du bliver, som en naturlig del, inddraget i det politiske arbejde og får en rolle i, at koordinere og løbe med de opgaver som chefen udpeger.

Da kerneområdet Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice dækker flere områder – jobcentret, unge og Borgerservice, skal du have blik for og hjælpe med at sikre en sammenhængskraft, så der fremstår en stærk synergi for alle områder. Det er derfor vigtigt, at du arbejder struktureret og systematisk.

Det er også en stor fordel, hvis du har kendskab til og har interesse for IT og digitalisering. 

Dine opgaver vil bl.a. være

  • Personaleledelse af udviklingsteamet; sikre et godt arbejdsmiljø på tværs af opgaver og ansvarsområder og have øje for trivsel, holdånd og gode samarbejdsrelationer
  • At effektivisere opgaveløsningen, så udviklingsteamet bruger kræfterne på de rette opgaver
  • Sikre MUS, sparringsmøder/løbende faglig sparring og kompetenceudvikling af udviklingsteamet
  • At samarbejde med kerneområdets område- og afdelingsledere samt økonomilederen 
  • Planlægningsopgaver relateret til kerneområdet i samarbejde med chefen 
  • Opfølgning på strategiske indsatser, processer og planlægning
  • At sikre betjening til områdeledernes møder, bl.a. dagsorden og referatskrivning

Hvem er du?

Vi søger særligt dig, som er en ørn til at organisere og strukturere, som kan lede processer i huset og sikre god og stabil personaleledelse til udviklingsteamet og ledelsesunderstøttelse til chefen. Du skal derfor være tryg ved, at lede mange specialiserede fagligheder, som du ikke nødvendigvis matcher rent fagligt.

Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring og at du er dygtig til at navigere i politiske forhold. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring fra beskæftigelsesområdet.  

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring med at arbejde strategisk i en politisk drevet organisation
  • Har ordentlighed og samarbejdsvilje som en vigtig del af dit værdisæt
  • Er lyttende og handlekraftig, når det kræves
  • Arbejder systematisk og effektivt og er drevet af at levere resultater sammen med andre
  • Er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt
  • Kan oversætte og formidle politiske prioriteringer
  • Er orienteret mod langsigtede perspektiver, men også de konkrete opgaver, som skal håndteres nu

Hvem er vi?
Udviklingsteamet udgøres af en gruppe dygtige og engagerede kolleger med profiler indenfor jura, data, kommunikation, procesledelse samt administration. På den måde komplementerer vi hinanden med specialviden og bruger også hinanden til sparring. Vi sætter en ære i at levere arbejde og konsulentbistand af høj kvalitet, og er en gruppe, som er båret af et godt kollegialt sammenhold. 

Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen er på fuld tid. Løn- og ansættelse sker i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger:
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefen for Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice Baris Atak på tlf. 72 36 94 91 eller på mail bara@holb.dk

Ansøgningsfristen er 2. juni 2024

1. samtale afholdes 7. juni 2024

Hvis du går videre til 2. samtale, tester vi dig med HPTI og TEIQue. Du vil forud for 2. samtale få en tilbagemelding på dit testresultat fra HR.

2. samtale afholdes 19. juni 2024

Tiltrædelse er senest 1. august 2024 med arbejdssted på Jernbanevej 6, 4300 Holbæk.

Ved du…

At det kun tager en lille time at køre i bil eller tog fra København til Holbæk – og trafikmæssigt kører du i den rigtige retning. Sidder du ikke selv bag rattet, kan du måske bruge rejsetiden i toget til at udnytte arbejdsroen. Holbæk station ligger kun få minutters gang fra Jernbanevej. 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Jernbanevej 6, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041750

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet