Anæstesisygeplejerske til fast stilling i en afdeling, hvor faglighed og arbejdsglæde er pejlemærker.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Anæstesisygeplejerske til fast stilling i en afdeling, hvor faglighed og arbejdsglæde er pejlemærker.

Vi søger en ny kollega i fast stilling som Anæstesisygeplejerske på Holbæk Sygehus pr. 1. september 2023 eller efter aftale.… så hvis en afvekslende arbejdsdag karakteriseret af et stærkt kollegialt fællesskab og et godt tværfagligt samarbejde noget for dig, så hører vi gerne fra dig.

Stillingen kan efter endt introduktion være på fuld - eller deltid med deltagelse i afdelingens vagtordning (to-holds skift med rådighedsvagt fra vagtværelse). Vi arbejder efter rulleplan og du har stor indflydelse på egen vagtplan.
Hvis du ønsker det, kan stillingen sammensættes, så du har fast tilknytning til Dagkirurgisk Afsnit og dermed minimal vagtdeltagelse.

Afdelingen

Vi er 33 engagerede kolleger, der varetager anæstesi og omsorg til voksne og børn på vores 2 operationsgange - Centraloperationsafsnit med otte operationsstuer og Dagkirurgisk Afsnit med tre operationsstuer.

Afdelingen udfører ca. 7000 anæstesier pr. år, og vi varetager anæstesi til både elektiv og akut kirurgi inden for specialerne:

  • Ortopæd kirurgi
  • Parenkym kirurgi
  • Gynækologi/obstetrik

Desuden varetager vi anæstesi til patienter, som skal DC konverteres, og børn, til MR scanning eller behandling med Botox. Vi yder derudover assistance til eksterne opgaver såsom akutte kald, CT/MR scanninger, interne transporter, anlæggelse af PVK, CVK, dialyse– og permkatetre. Endelig indgår anæstesisygeplejerskerne i sygehusets akutberedskab – hjertestop- og traumeteam.

Uddannelse ser vi som en del af vores kerneopgave og det er en vigtig del af vores daglige arbejde. Vi har fire anæstesikursister under uddannelse, som er tilknyttet faste vejledere. Derudover deltager vi i uddannelse af yngre læger, medicinstuderende og præhospital personale.
Vi har i afdelingen fokus på et trygt læringsmiljø og det prioriteres at udnytte alle de daglige læringsmuligheder bedst muligt til gavn for de uddannelsessøgende.

Faglighed og udviklingsarbejde for afdelingens personale har høj prioritet og effektueres bl.a. i form af én times fastlagt ugentlig undervisning, fem faglige minutter, arbejdsgrupper, kliniske makkerpar, tværfaglige temaeftermiddage, simulationsøvelser samt anvendelse af nyindrettet læringscenter.

Afdelingen er kendt for et godt arbejdsmiljø, hvor alle hjælper alle og vi lægger stor vægt på hele tiden at arbejde med at sikre et godt arbejdsmiljø, kendetegnet ved åbenhed, ærlighed, og anerkendelse – gerne med et strejf af humor. Vi prioriterer synlig ledelse, medarbejderinddragelse og gensidigt samarbejde, hvor vi alle bidrager positivt og konstruktivt.

Vi tilbyder en grundig og individuel tilrettelagt oplæring, og har fokus på trivsel samt uddannelses– og udviklingsmuligheder for alle medarbejdere.

Dine kvalifikationer

  • Har Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje.
  • Arbejder reflekterende og proaktivt for at skabe de bedste og sikreste patientforløb.
  • Trives med at arbejde selvstændigt – og samtidigt i et tæt teamsamarbejde på operationsstuen.
  • Bidrager til vidensdeling og udvikling af sygeplejen i afsnittet.
  • Er åben og engageret med en positiv tilgang til opgaveløsningen – ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Er bevidst om at bidrage til det gode kollegiale samarbejde.

Kom gerne og besøg os

Kom og mød den afdeling, der kan blive din nye arbejdsplads. Vi byder på god kaffe og rundvisning på afdelingen, og deler gerne ud af svar til de spørgsmål du måtte have.

Hvis dette har vakt din interesse er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske, Lene Frøsig Pilegaard Thomsen tlf. 59 48 41 15 / mail leth@regionsjaelland.dk eller Souschef, Christina Nordal Sørensen tlf. 59 48 41 16 / mail cnso@regionsjælland.dk

Ansøgningsfrist er den 25. juni 2023, og samtaler afholdes løbende.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35290&linkref=16589&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842806

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet