BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
CSU Holbæk søger pr. 10. september 2023 eller snarest muligt en audiologopæd til en fast 34-timers stilling i Tale og Kommunikation med daglige opgaver på inden for det logopædiske område.
Stillingsbeskrivelse
Kommunikationscentret CSU Holbæk søger en audiologopæd/logopæd, som brænder for at gøre en forskel for borgere, der oplever sproglige, kommunikative og kognitive vanskeligheder, som begrænser selvstændig kommunikation og aktiv deltagelse i livet.
Stillingen giver mulighed for at arbejde med voksne borgere med afasi, dysartri og kognitive kommunikationsvanskeligheder som følge af erhvervet hjerneskade, tumorer eller progredierende neurologiske sygdomme, hvor fokus er logopædisk udredning og intervention Der vil desuden være opgaver med IKT som en naturlig del af det logopædiske arbejde.
Vi tilbyder
- mono- og tværfaglig sparring og samarbejde
- varierede arbejdsopgaver indenfor det logopædiske område samt på IKT-området
- rig mulighed for indflydelse på planlægning, udvikling og gennemførelse af tilbud for borgere med kommunikative vanskeligheder
- motiverede, engagerede og fagligt dygtige kolleger
Vi forventer, at du
- er audiologopæd, logopæd eller lærer med diplomuddannelse
- har lyst til at undervise borgere med tale- og sprogvanskeligheder
- har faglig viden om kommunikationsområdet og har lyst til at anvende denne i komplekse sager
- har lyst til at arbejde kompenserende med kommunikative og kognitive vanskeligheder
- er omstillingsparat, ansvarsbevidst og selvstændig i opgaveløsningen
- kan dokumentere den faglige indsats
Tale og Kommunikation på CSU Holbæk hører under Kommunikationscentret. Tale og Kommunikation består af et team på seks logopæder, hvoraf to har arbejdsplads på Holbæk Sygehus i fase II. Der er ugentligt teammøde for alle logopæder på Kommunikationscentret. Der vil desuden være mulighed for sparring med det tværfaglige IKT-team bestående af en ergoterapeut, audiologopæder og en teknologikonsulent.
Monofagligt eller tværfagligt ydes der konsulentbistand herunder udredning, undervisning, tilpasning og rådgivning inden for det logopædiske og informationsteknologiske område. Ydelserne er primært for borgere i Holbæk og Odsherred kommuner med sproglige og kommunikative vanskeligheder pga. erhvervet hjerneskade, tumorer, stemmevanskeligheder, stammen, løbsk tale og progredierende neurologiske sygdomme. Der ydes derudover rådgivning og vejledning til fagpersonale og pårørende.
Vi er medlem af DTHS og deltager i netværksdannelse med regionens øvrige logopæder.
Se mere på http://www.csu-holbaek.dk.
Ansættelsesvilkår:
Ansættelse pr. 10.september eller snarest muligt herefter. Løn og ansættelsesvilkår aftales efter overenskomst.
Ansøgningsfrist den 30. august 2023.
Samtaler forventes afholdt mandag den 4. september 2023.
Yderligere oplysninger:
Du kan kontakte afd. leder Lisbeth Kudahl tlf. 72 36 73 25 ved spørgsmål til stillingens indhold.
Ansøgning:
Ansøgning med dokumenterede oplysninger om uddannelse og hidtidige erfaringer mv. fremsendes elektronisk.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Seminarieparken 2, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://holbaek.career.emply.com/ad/audiologopaed-soges-til-kommunikationscentrets-tale-team-ved-csu-holbaek/fq1331/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888790