Bioanalytiker til Klinisk Biokemisk afdeling på Holbæk Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være vores nye kollega? Og er du klar til at have en spændende og begivenhedsrig hverdag på vores akutsygehus.

Vi søger en engageret bioanalytiker til vores afdeling med ansættelse pr. 1. november 2023, eller snarest muligt derefter. Stillingen er på 37 timer om ugen med vagtforpligtelse (alle vagttyper).

Vi er en afdeling med ca. 75 medarbejdere, primært bioanalytikere. Vi er på arbejde på alle tider af døgnet, og nyder vores forskellige vagter, og de varierende og spændende oplevelser, der er på et travlt akutsygehus. Vi har et automatiseret laboratorie med et bredt analyserepertoire, og vi leverer årligt ca. 5,5 mio. analysesvar til både sygehuset og de tilhørende praksis.

Arbejdsdagene er aldrig ens, og opgaverne varierer mellem disse:

  • Prøvetagning og EKG i et af vores ambulatorier
  • Analysearbejde i vores laboratorie, både i dag-, aften- og nattetimer
  • Døgnbemandet akutfunktion med prøvetagning, EKG og analysearbejde i vores akutlaboratorie, som er placeret i sygehusets Akutafdeling
  • Prøvetagning og EKG på sygehusets sengeafsnit, hele døgnet
  • Deltagelse i afdelingens vagtordning, som rummer noget for enhver smag

Vi forventer, at du er uddannet bioanalytiker, har godt styr på dine kompetencer, at du er glad for patientkontakt, og at du gerne vil medvirke til at sikre gode patientforløb med fokus på god service og høj kvalitet.

Til gengæld tilbyder vi, engagerede kolleger, der sætter pris på samarbejde, humor samt tillid og respekt, en afdeling der har fokus på et godt og positivt arbejdsmiljø, og ikke mindst sørger vi for, at du får en grundig introduktion og oplæring, så du bliver klædt godt på til arbejdsopgaverne.

Klik på Søg jobbet, og vedhæft din ansøgning, dit cv og dit uddannelsesbevis. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfristen er søndag den 30. oktober 2023, og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 31. oktober 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Anne Haahr Ibsen på telefon 59 48 44 01, eller på mail anib@regionsjaelland.dk

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929083

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet