BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at have en spændende og begivenhedsrig arbejdsdag på vores akutsygehus? Så skal du måske være vores nye kollega.
Bioanalytiker søges til ansættelse pr. den 1. august 2024. Den ledige stilling er med vagtforpligtelse (alle vagttyper), og den ugentlige arbejdstid er på 37 timer.
Hvad søger vi?
Vi søger en kollega der er uddannet bioanalytiker, har godt styr på sine kompetencer, er glad for patientkontakt, og gerne vil medvirke til at sikre gode patientforløb med fokus på god service og høj kvalitet.
Hvilke arbejdsopgaver?
Arbejdsdagene er aldrig ens, og opgaverne varierer blandt andet mellem disse:
- Prøvetagning og EKG i et af vores prøvetagningsambulatorier
- Analysearbejde i vores laboratorie, både i dag-, aften- og nattetimer
- Døgnbemandet akutfunktion med prøvetagning, EKG og analysearbejde i vores akutlaboratorie, som er placeret i sygehusets Akutafdeling
- Prøvetagning og EKG på sygehusets sengeafsnit, hele døgnet
- Deltagelse i afdelingens vagtordning
Hvem er vi?
Vi er en klinisk biokemisk afdeling med ca. 75 medarbejdere, som primært er bioanalytikere. Vi er på arbejde på alle tider af døgnet, og nyder vores forskellige vagter, og de varierende og spændende oplevelser, der er på et akutsygehus. Vi har et nyt automatiseret laboratorie med et bredt analyserepertoire, og vi leverer årligt ca. 5,5 mio. analysesvar til både sygehuset og de tilhørende praksis.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en arbejdsplads med engagerede kolleger, der sætter pris på samarbejde, humor, tillid og respekt, en afdeling der har fokus på et godt og positivt arbejdsmiljø, og ikke mindst sørger vi for, at du får en grundig introduktion og oplæring, så du bliver klædt godt på til arbejdsopgaverne.
Klik på Søg jobbet, og vedhæft din ansøgning, dit cv og dit uddannelsesbevis. Ansøgningsfristen er den 1. juni 2024. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6039016