Bliv en nøglespiller i naturbeskyttelse og vandmiljø i Holbæk Kommune

dato

Unik mulighed for at skræddersy din kommende stilling

Brænder du for naturbeskyttelse, vandløb, arealomlægning, projektudvikling og god myndighedsbehandling, der skaber mere natur og bedre vandmiljø? Så er du måske en af vores nye kolleger.

Holbæk Kommune søger 4 nye medarbejdere til afdelingen Natur og Vand. Vi ønsker at styrke tre centrale områder: naturfaglig myndighedsbehandling, vandløbsområdet samt projektledelse af Grøn Trepart og arealomlægningsprojekter.

Stillingerne tilpasses de kandidater, som vi ansætter. Hver af de fire medarbejdere får hovedfokus på ét af de tre områder, men med opgaver inden for flere af områderne.

Det er særligt vigtigt for os fortsat at styrke den naturfaglige og tekniske viden i afdelingen. Vi har særligt behov for viden om § 3-registreringer, dispensationer efter naturbeskyttelsesloven, feltvurderinger og faglig dokumentation. Derudover vil kommunal erfaring indenfor de andre områder blive vægtet positivt.

Vi ønsker at styrke vores kompetencer og bemanding indenfor:

Naturbeskyttelse:

  • Registrering, opdatering og kvalitetssikring af § 3-beskyttede naturtyper
  • Besigtigelser, feltvurderinger, vurdering af naturtilstand og faglig dokumentation i konkrete natur- og myndighedssager
  • Behandling af ansøgninger om dispensation efter naturbeskyttelsesloven, herunder vurdering af påvirkninger, vilkår og opfølgning.

Vandløb:

  • Arbejde med vandløbsadministration, ferskvandsbiologi, vandløbsvedligeholdelse, tilsyn, regulativer, henvendelser og konkrete vandløbssager
  • Vandløbsprojekter, ferskvandsbiologi, restaurering og forbedring af fysiske forhold med fokus på både afvanding, natur, miljø og lodsejerhensyn

Projektledelse og Grøn Trepart:

  • Projektledelse af Grøn Trepart, lavbunds- og vådområder samt arealomlægningsprojekter fra idéfase og forundersøgelser til realisering og opfølgning
  • Dialog, forhandling og samarbejde med lodsejere, borgere, landbrugsaktører, naturorganisationer, rådgivere og andre myndigheder
  • Koordinering af processer, økonomi, tidsplaner, politiske beslutninger, høringer, tilladelser og realisering af konkrete projekter

Hvem er du?

For alle fire stillinger lægger vi vægt på, at du har:

  • En stærk og bred naturfaglig viden
  • Evne til at omsætte faglige og juridiske vurderinger til klare afgørelser, notater og borgerrettet kommunikation
  • Gode evner til dialog, samarbejde og konflikthåndtering i sager med mange interessenter.
  • Kendskab til naturbeskyttelsesloven, særligt § 3, og gerne erfaring med dispensationer, håndhævelse og myndighedsbehandling
  • En relevant akademisk uddannelse som biolog, ingeniør eller lignende
  • En struktureret og selvstændig arbejdsform
  • Erfaring med tekniske værktøjer som GIS, VASP, VandløbsGIS, sagsbehandlingsværktøjer eller projektstyringsredskaber
  • Kørekort til kategori B

Om os

Du bliver en del af afdelingen Natur og Vand, som arbejder med naturbeskyttelse, vandløb, spildevand, natur-projektudvikling og Grøn Trepart. Vi har en uformel omgangstone og lægger stor vægt på faglig sparring, ordentlig sagsbehandling, samarbejde på tværs og fælles fokus på at skabe resultater for borgere, erhverv, natur og vandmiljø i Holbæk Kommune. Der er ambitiøse målsætninger for biodiversitet og en omfattende omlægningsplan, der viser vejen imod et renere vandmiljø. Vi tænker på tværs af fagområder og har fokus på at lave multifunktionelle naturbaserede projekter.

Ansættelsesvilkår

  • Vi søger 4 medarbejdere
  • Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger med tiltrædelse hurtigst muligt
  • Ansættelse efter gældende overenskomst
  • Arbejdssted: Holbæk Kommune, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 16. september 2026.

Samtaler forventes afholdt den 21. og 22. september med mulighed for indkaldelse til 2. samtale.

I din ansøgning skal du tydeligt angive, hvilket af de tre hovedområder du søger stilling inden for: Naturbeskyttelse, Vandløb eller Projektledelse og Grøn Trepart. Samtidig må du meget gerne beskrive, om du også har erfaring med eller interesse for at arbejde med et eller flere af de øvrige områder.

Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Kanalstræde, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d15b8760-0264-4c07-9c04-e95b170731dc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler