Bliv fritidsjobkonsulent og hjælp unge i Holbæk med at finde jobmuligheder

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du hjælpe unge med at finde et fritidsjob? Er du god til at skabe kontakt til virksomheder og samarbejdspartnere? Kan du have mange bolde i luften? Vil du være med til at gøre en forskel for unge i Holbæk Kommune? Så er du måske én vores nye kollegaer. Vi søger to fritidsjobkonsulenter til en ny fritidsjobindsats for unge i Holbæk Kommune.

Som fritidsjobskonsulent er din primære opgave at hjælpe unge i Holbæk Kommune mellem 13 og 18 år med at finde og fastholde et fritidsjob. Det gør du gennem stærke samarbejder med både kommunale og private arbejdspladser. Du prioriterer at bruge tiden sammen med de unge, fremfor på administration og skrivebordsarbejde. Du er til rådighed for de unge, når de har brug for dig – og du er altid parat til sparring med arbejdsgiverne, hvis der er behov for det.

Du er i tæt samarbejde med Helhedsplanen i Holbæk og en række boligområder i Holbæk Kommune. En del af opgaven er også at bidrage til den kriminalpræventive indsats og modvirke Negativ Social Kontrol – i samarbejde med SSP og andre relevante samarbejdspartnere.

Du er ikke alene! Du vil have to tætte kollegaer samt stærke samarbejdspartnere i Helhedsplanen Holbæk, Ungeindsatsen/Jobcenteret, SSP, Ungdomsklubberne, Gadeteamet m.fl.

Arbejdsdagene er varierede med en stor grad af frihed under ansvar.

Dine arbejdsopgaver

  • At skaffe de unge i fritidsjob
  • At tale med de unge og matche dem med de mange muligheder på arbejdsmarkedet
  • At være opsøgende på nye fritidsjob, kontakte virksomheder og løbende udvide netværket
  • At varetage opfølgning på ansættelser med både de unge og arbejdsgivere

Din profil og dine kompetencer

  • Du har en relevant baggrund og er super motiveret for at arbejde med unge i alderen 13-18 år
  • Du har erfaring med at opsøge jobmuligheder
  • Du evner relations arbejdet med de unge og deres forældre
  • Du kan strukturere din arbejdsdag og er indstillet på at tilbringe det meste af tiden ude – i boligområderne, hos virksomhederne og sammen med de unge
  • Du trives i et opsøgende arbejde
  • Du kan lejlighedsvis arbejde om eftermiddagen, aftenen eller en weekend
  • Du har gyldigt Kategori B-kørekort og egen bil til rådighed

Hvad kan vi tilbyde?

  • En indsats der gør en forskel
  • En arbejdsplads, hvor nye initiativer og nye måder at arbejde på er velkomne
  • En arbejdsplads med dygtige kolleger og tid til faglig sparring

Løn og ansættelse

Du vil blive ansat i Ungeindsatsen i Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice i Holbæk Kommune.

Løn og ansættelsesvilkår aftales med den forhandlingsberettigede organisation og efter principperne i Ny Løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Stillingen er 37 timer ugentligt og er til besættelse pr. 1. januar 2025.

Ansøgningsfrist:
Den 14. november 2024.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Jernbanevej, 6, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6141607

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet