Bliv jobkonsulent og hjælp borgere tilbage i arbejde i Holbæk kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til at skabe relationer og få mennesker på rette vej igen og tilbage i beskæftigelse? Har du flair for lovgivning, og kan du holde hovedet koldt i en travl hverdag med mange bolde i luften? Så er du måske den jobkonsulent, vi leder efter – og vi lover, at vi har et spændende job klar til dig!

Hvad går jobbet ud på?
Som vores nye jobkonsulent bliver din vigtigste opgave at hjælpe sygemeldte borgere hurtigt tilbage i beskæftigelse. Du skal være god til at spotte borgernes ressourcer og kompetencer, også når der er bump på vejen. 
 
Dine arbejdsopgaver:
Samtaler med sygemeldte borgere fra både job og ledighed med skarpt fokus på at vende tilbage i beskæftigelse. Du har et tæt samarbejde med øvrige afdelinger internt i jobcentret, på tværs i organisationen samt alle andre relevante aktører.
Du skal i din sagsbehandling sikre det nødvendige beslutningsgrundlag og træffe afgørelser efter sygedagpengeloven og lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
 
Hvem er vi – og hvorfor skal du vælge os?
Vi er en ambitiøs afdeling, der sætter en ære i at løfte i flok og skabe resultater. Vi tror på, at man skaber de bedste løsninger gennem samarbejde – både internt og eksternt. Som en del af vores afdeling på 41 medarbejdere får du mulighed for masser af selvstændighed i dit arbejde, men også opbakning fra dygtige kolleger og leder.  Vi arbejder i selvstyrende teams med en høj grad af beslutningskompetence – her får du plads til at tage ansvar.
 
Hos os får du:
Et arbejdsmiljø med masser af energi, hvor faglige ambitioner møder et uformelt og åbent samspil. Der er stor fleksibilitet med mulighed for at arbejde hjemmefra op til to dage om ugen. Du har en stor grad af ansvar og indflydelse på både din arbejdsdag og afdelingens udvikling, samt mulighed for at udvikle dig og din faglighed i en afdeling i konstant bevægelse.
 
Hvem er du – vores drømmekandidat?
Du har måske erfaring fra beskæftigelsesområdet, gerne med kendskab til sygedagpengeloven.  Du har et positivt og løsningsorienteret mindset og kan bevare overblikket i en travl hverdag - du er ikke bange for at tage initiativ og træffe beslutninger i henhold til lovgivningen.
 
Du stortrives med at arbejde selvstændigt og samtidig være en stærk hold- og medspiller i selvstyrende teams og på tværs af afdelingen.
 
Ansøgningsproces
Vil du være en del af vores afdeling? Så send os din ansøgning senest den 11. november 2024
 
Vi holder samtaler i uge 47.
 
Har du spørgsmål til stillingen så, tag fat i vores områdeleder Jes Ludvigsen på telefon 72 36 28 01 eller skriv til ham via e-mail: jeslu@holb.dk. (Jes Ludvigsen har efterårsferie i uge 42).
 
Vi glæder os til at høre fra dig!
 
Løn- og ansættelsesvilkår: 
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt og det er med tiltrædelse den 1. januar 2025
 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. 
 
Om Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice:
Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice (AUBO) er et kerneområde i konstant udvikling og vi søger kontinuerligt at justere vores indsatser og arbejdsmetoder, så vi kan sikre en god service. I Holbæk vil vi gerne være kendt for, at vi opfattes som et samlet Jobcenter, hvor vi på tværs af indsatserne understøtter hinanden til gavn for kommunens borgere.  Vi arbejder sammen om vores fælles mål - at understøtte, så mange borgere som muligt opnår eller bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Jernbanevej 6, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129630

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet