Bliv pædagog i Søndre Børnehus og støt børns udvikling gennem leg og læring

dato

Vil du være en del af et børnehus, hvor faglighed, fællesskab og arbejdsglæde går hånd i hånd?

Så er det måske dig, vi leder efter.

I Søndre Børnehus bliver du en del af en velfungerende og engageret personalegruppe, som hver dag arbejder for at skabe det gode børneliv – og et stærkt, trygt kollegaskab. Her er der plads til både grin, refleksion og faglig udvikling.

Hos os får du mulighed for at:

  • bringe din pædagogiske faglighed i spil – især inden for sprog, relationer og børns udvikling
  • være med til at skabe trygge og udviklende rammer for børns hverdag
  • samarbejde tæt med dine kollegaer på tværs af huset
  • bidrage aktivt i arbejdet med læreplaner, overgange og traditioner

Et hus i bevægelse – både fagligt og fysisk

Vi ligger centralt i Holbæk med skov, fjord, byliv og legepladser lige i nærheden. Vi bruger vores omgivelser aktivt – og med vores elcykler kan vi nemt tage på længere ture, til glæde for både børn og voksne.

Faglig udvikling er en selvfølge

Hverdagen er dynamisk, og derfor prioriterer vi løbende kompetenceudvikling højt. Vi deltager i kurser og får supervision af en ekstern supervisor, så vi hele tiden kan udvikle vores praksis og skabe endnu bedre rammer for børnene.

Vi lægger vægt på, at du:

  • kan balancere mellem struktur, forudsigelighed og spontanitet
  • er nærværende, initiativrig og god til at skabe tillidsfulde relationer
  • har blik for både det enkelte barn og fællesskabet
  • bidrager positivt til samarbejdet og fællesskabet i personalegruppen

Hos os er faglighed, rummelighed og holdånd ikke bare ord – det er noget, vi leverer hver dag.

Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig!

Vil du have et endnu bedre indblik i vores hverdag, kan du se vores stillingsopslag på film på Facebook eller LinkedIn.

Ansøgningsfrist

Indsend din ansøgning og CV senest mandag den 11. maj 2026

Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål eller ønsker at komme forbi til en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte leder Sandra Pischiutta på telefon 7236 7400 eller 7236 6088.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Kanalstræde, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/df1daaaa-a7a2-4c7c-bfcf-b0071d765a01

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet