Bliv skolepædagog og en del af SFO’en på Bjergmarkskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at lege læring ind og praktisere trivsel? Vi søger lige nu to pædagoger på 35 timer om ugen.

Træd ind på en skole, hvor du fra start oplever:

  • at du nemt kan komme med idéer og sætte nye initiativer i gang 
  • at der er plads til at være den, du er
  • et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor alle hjælper hinanden
  • en mangfoldig sammensætning af både børn og voksne.

Det er bare nogle af de ting, du får hos os – men læs her, hvad det konkret betyder i din dagligdag.

Første gang du sætter dine ben på Bjergmarkskolen
Du vil straks se, at vi er en stor skole, og du vil blive mødt af mange forskellige børn. Selve skolen er delt op i mindre blokke med to årgange i hver. Vi råder over et kæmpe areal med store boldbaner, sportshal, flere legeområder og eget shelter og bålplads. Vi er derudover nabo til Holbæk Fælled med åbne, grønne vidder og unikke muligheder for pædagogiske aktiviteter i det fri.

Børnesynet er varmt og anerkendende med fokus på lige deltagelsesmuligheder for alle.

Her er stor rummelighed og fleksibilitet, og der er plads til det enkelte individ. Jeg oplever også, at der er altid rum til spørgsmål og undren, og at vi altid hjælper hinanden som kolleger ”, fortæller Martin, der er skolepædagog på Bjergmarkskolen.

Vær med til at skabe en SFO med plads til sjov, læring og leg 
I SFO’en arbejder vi i pædagoggruppen omkring fem forskellige temaer: kreativitet, leg og sport, udeliv, læselyst samt digital dannelse. Du byder ind dér, hvor din interesse er størst, og du er med til både at planlægge aktiviteter og udvikle nye initiativer for børnene.

Har du en god idé til et projekt? 
Vi har altid projekter i gang. Vi har f.eks. et Science-projekt, hvor vi samarbejder med observatoriet Brorfelde. I år arbejder vi også med biodiversitet, hvor vi bl.a. graver i jorden og planter urter og vilde blomster. Et projekt, som en af vores pædagoger fik idéen til.

”Kommer jeg med en idé, siger min leder: ”Det lyder da fedt”. Så hvis du kan argumentere for, hvorfor dit projekt er vigtigt for børnene, så er det bare at sætte i gang. Vi har f.eks. lavet et it-rum, som udsprang af en idé om et fællesskab omkring det digitale,” fortæller Martin også

Oplev et fagligt fællesskab om børnenes læring
Som skolepædagog følger du børnene tæt gennem både leg og læring. Du indgår i et årgangsteam med lærerne. Du vil typisk have omkring 12 timer i skolen om ugen, og når du starter, får du desuden en mentor i en af de erfarne kolleger.

I årgangsteamet har I møder hver uge, hvor I koordinerer undervisning og sparrer omkring pædagogiske og didaktiske tiltag, og der er også sat tid af til fælles forberedelse. 

Du er uddannet pædagog, og derudover er det vigtigt for os (og eleverne), at du:

  • har en anerkendende og nysgerrig tilgang og en ægte interesse i børnene som mennesker – dvs. du kan møde dem dér, hvor de er
  • kan støtte og motivere børnene til at være en del af aktiviteterne og fællesskaberne i SFO’en 
  • har lyst til at arbejde med og kan håndtere mange forskellige slags børn.

Vil du være en del af Bjergmarkskolen?
Vi glæder os til at modtage dit cv og din ansøgning senest den 26. maj. Vi holder samtaler i uge 23 og 24. Stillingen ønskes besat per den 1. august 2024.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte Pia Grubb Basballe på e-mail: pigba@holb.dk eller telefon: 7236 4757.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (35-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Bispehøjen 2, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040579

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet