Vi søger motiverede social- og sundhedshjælperelever til uddannelsesstart 13. januar 2025 på hovedforløbet.
Uddannelsen varer 14 måneder og varierer mellem skole på ZBC Holbæk og praktik i Holbæk Kommune. Vi sørger for en praktikplads til dig på både plejecenter og i hjemmeplejen. Da vi cykler rundt til borgerne i hjemmeplejen, er det et krav, at du kan cykle. Du får en spændende uddannelse, hvor du bl.a. lærer at hjælpe borgeren med personlig pleje og praktisk hjælp til fx at varme mad, rengøring mv., men også at igangsætte aktiviteter med borgerne og styrke deres livskvalitet.
Vi har et godt lærings- og uddannelsesmiljø, hvor du har både en daglig vejleder og en ansvarlig vejleder, som er med til at støtte og vejlede dig under uddannelsen, da din trivsel og faglige udvikling er vigtig for os. Vi sørger for en grundig introduktion til arbejdsopgaverne på dit praktiksted samt til din uddannelse, hvor vi bl.a. afholder introduktionsdage for nye elever, så du får en god og tryg start.
Du mødes til elevcafeer med de andre elever, hvor I har mulighed for at sparre med hinanden og hvor vi også har undervisning i faglige emner.
Der er gode jobmuligheder inden for ældreområdet efter endt uddannelse.
Er du nysgerrig i at vide mere om uddannelsen, kan du læse yderligere her: https://sosu.info.zbc.dk/sosu
Du er
- I gang med Grundforløb 2 – eller har allerede gennemført Grundforløb 2
- Hvis du har en studentereksamen kan du starte direkte på hovedforløbet og behøver ikke først gennemføre et grundforløb 2
- Mødestabil og kan tage ansvar for din uddannelse
- Interesseret i at arbejde med ældre mennesker
- Empatisk og ansvarsbevidst i dit arbejde
- Morgenfrisk, da arbejdsdagen ofte starter kl. 7.00
Ansøgning
- Upload motiveret ansøgning hvor du begrunder dit valg af uddannelse og hvorfor du gerne vil være social- og sundhedshjælper
- Upload CV
- Vedlæg den RKV du har fået lavet på skolen
- Vedlæg dokumentation for afsluttet eller igangværende grundforløb 2 rettet mod SOSU-uddannelserne
Løn og ansættelsesforhold
- Du vil modtage løn under hele din uddannelse, både i skole- og praktikperioder
- Lønnen er efter gældende overenskomst med FOA
- Er du fyldt 25 år, vil du modtage voksenelevløn
- Du må påregne at have weekendvagt ca. hver 4. weekend
- Praktikstederne er geografisk placeret i hele Holbæk Kommune
- Vi sørger for at tilrettelægge dit uddannelsesforløb for dig
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail til uddannelseskonsulenterne på praktik@holb.dk.
Ansøgningsfrist
Den 10. december 2024.
Ansættelsessamtaler
Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail til uddannelseskonsulenterne på praktik@holb.dk
Får du et afslag på din ansøgning om elevstilling, er Holbæk Kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder også dit cpr-nummer. Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for IT og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6159200