Bliv tværsektoriel koordinator og styrk samarbejdet om patientforløb på Holbæk Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Ny stilling som tværsektoriel koordinator til Holbæk Sygehus

Har du lyst til og mod på at fungere som sygehusets faglige leder for det tværsektorielle samarbejde og sikre de gode sammenhængende patientforløb.

Der er tale om en ny og spændende stilling som du selv kan være med til at sætte dit præg på.

Lidt om jobbet

Kompleksiteten i det tværsektorielle samarbejde er stor. Derfor søger vi en dygtig tværsektoriel koordinator, der i samarbejde med sygehusets mange udskrivningskoordinatorer skal sikre de gode sammenhængende patientforløb.

Vores holdning er, at udskrivelsen begynder ved indlæggelse, hvor de gode patientforløb allerede koordineres i et bredt tværsektorielt samarbejde. Dette stille store krav til vores udskrivningskoordinatorer på sengeafsnit, som derfor har brug for en tværsektoriel koordinator til at hjælpe dem med de udfordringer de møder i samarbejdet med det kommunale og øvrige samarbejdspartnere.

Stillingen kræver specialistviden om sundhedsaftalen, visitationskriterier, arbejdsgange, sundhedsjura m.m.

Din opgave vil være at opnå en relation og et indgående kendskab til de kommunale visitatorer og deres lokale rammer, sygehusets praksiskonsulenter, lægevagt, e-hospital, socialsygeplejersker, risikomanagere m.m.

Du skal medvirke til at etablere en overordnet ramme for dokumentationen af patientforløbene, for derigennem at sikre den optimale tværsektorielle kommunikation og samarbejde.

Du vil være en vigtig del af det tværsektorielle netværk og udvalg. Du skal desuden drive netværket for udskrivningskoordinatorerne, der omfatter både undervisning, samt videns- og erfaringsdeling fra de enkelte afsnit.

Vi forventer at du er i stand til at yde ledelsessparring og supervision til afsnitsledelserne omkring det tværsektorielle samarbejde. Samt at du aktivt indgår i de mere kompliceret udskrivningsforløb.

Der kan forekomme skæve mødetider i forbindelse med implementeringsopgaver for at sikre inddragelse af medarbejdere i alle vagtlag. Sygeplejefagligt personale forventes at tage del i vagtdeling indenfor afdelingen.

Din funktion går på tværs af Holbæk Sygehus, men er ledelsesmæssigt forankret i Medicin 2, hvor du refererer til Chefsygeplejersken.

Dine personlige og faglige kompetencer

  • Du er uddannet sygeplejerske, fys-/ergoterapeut eller har anden relevant sundhedsfaglig uddannelse.
  • Du har en relevant kandidat eller masteruddannelse
  • Gode samarbejdsevner både mono- og tværfagligt
  • Erfaring med undervisning og vejledning af medarbejdere og ledere, samt erfaring med ledelses sparring
  • Erfaring med kvalitetsarbejde samt udviklings- og forbedringsopgaver. Herunder patientsikkerhed i tværsektorielle sager
  • Du er i stand til at facilitere processer
  • Erfaring med formidling og mødeledelse
  • Du skal kunne gå forrest og vise vejen for høj kvalitet i arbejdet, ud fra værdier om ligeværdighed, anerkendelse og gensidig respekt, i relation til såvel patienter og pårørende, samt medarbejderne og ledere.
  • Udvikle og optimere samarbejde mellem de aktører, der kan bidrage til at fremme de gode tværsektorielle patientforløb
  • Fungere som mentor for nyansatte udskrivningskoordinatorer

Hvis du kan sige ja til dette, er det måske lige dig, vi søger. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV via ”søg jobbet”.

Hvis du vil vide mere om jobbet og Medicin 2, så er du meget velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Jannie Breiner Jensen på tlf. 23691894.

Opstart 1. december 2024 eller snarest derefter.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126512

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet