Vil du være med til at sende rene uniformer og patientlinned til vores sygehuse?
Er du klar til at tage del i opstarten af en helt ny arbejdsplads med moderne faciliteter og nye kollegaer? Kunne du tænke dig at bidrage til sundhedsvæsenet ved at sikre rene uniformer og linned til hospitaler og psykiatri? Så har vi det rette job til dig!
Vaskeriteamet i RS Vaskeri søger 40 vaskerimedarbejdere til vores helt nye sygehusvaskeri i Holbæk. Hver dag bidrager vi til en vigtig samfundsopgave ved at sikre, at hospitaler, psykiatri og mange andre i Region Sjælland får leveret rene uniformer samt linned og tøj til patienterne.
Velkommen til dit team
Som en del af vores team vil du spille en vigtig rolle i vask og pakning af linned og tøj, der bliver sendt ud til hele regionen. Vi starter en helt ny arbejdsplads op, og det betyder ikke bare nye lokaler og maskiner, men også en frisk start i en helt ny organisation.
Du vil få grundig oplæring af vores erfarne medarbejdere fra vaskeriet i Nykøbing Falster, så du er godt klædt på til opgave.
Du kan se mere om os her:
www.regionsjaelland.dk/indkoeb-produktion-og-logistik
www.facebook.com/profile.php?id=100093723615321
www.linkedin.com/company/produktion-transport-og-arealpleje-regionsjaelland
Hvem er du?
- Du har et godt humør
- Du er mødestabil, fleksibel og kan arbejde selvstændigt
- Du er omhyggelig
- Du kan samarbejde godt med andre
- Erfaring fra vaskeri eller andre serviceopgaver er en fordel, men ikke et krav
- Du har god fysik og trives med at stå op det meste af dagen
- Du har høj hygiejnestandard
- Du kan tale og forstå dansk på niveau 2
Vi tilbyder:
- En attraktiv og nyopstartet arbejdsplads
- En god og grundig oplæringsperiode med erfarne medarbejdere fra vaskeriet i Nykøbing Falster
- Løn efter gældende overenskomst samt tillæg for aften- og weekendarbejde
- 6 ferieuger om året
Erfaring er ikke afgørende – det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel og trives i stående arbejde. Vi sørger for, at du får grundig oplæring og introduktion, og vi udleverer arbejdstøj og sko.
Arbejdstiderne vil primært ligge indenfor tidsrummet kl. 6.00-17.00 mandag-fredag med en månedlig arbejdslørdag.
Er du interesseret?
Er du klar til at tage del i denne spændende opgave? Vi glæder os til at modtage din ansøgning, så søg hurtigst muligt og senest d. 1. december. Husk at vedhæfte dit CV og andre relevante dokumenter.
Vi forventer at holde samtaler løbende og i december 2024 samt januar og februar 2025. Ansættelsessamtaler vil foregå på dansk.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vaskerichef Dennis Nielsen på mail denie@regionsjaelland.dk.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125475