Byggesagsbehandler til Holbæk Kommune – kom og bliv en del af et fantastisk team med spændende opgaver.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du den vi mangler? 
Vi søger en ny kollega der har flair for og lyst til at arbejde med byggesagsbehandling, tage dialogen med vores ansøgere og bidrage til det gode, faglige sparringsmiljø i byggesagsteamet. 

Holbæk Kommune er i en spændende udvikling og får deraf mange byggeansøgninger. Hvis du brænder for at finde de bedst mulige løsninger, som kan tilgodese vores borgere og virksomheders behov, så er det præcis dig vi har brug for. Geografisk dækker vi et stort område, med både by, land og sommerhusområder, hvilket giver en spændende diversitet i opgavesammensætningen. 


Hvem er vi?
Afdelingen Byg og Landzone er en del af By, Landskab og Mobilitet, der består af 4 afdelinger, som alle er en del af det tekniske område.  

Med dig er Byg og Landzone en afdeling på 23 medarbejdere i alt. Afdelingen består af 1 koordinator, 13 byggesagsbehandlere, 4 landzonesagsbehandlere, 3 administrative medarbejdere, 1 skimmelsagsbehandler samt 1 BBR-registerfører. Vi er repræsenteret bredt på faglighed, køn, alder og erfaring, og vi brænder alle for at hjælpe byggedrømme på vej i fællesskab med vores borgere og ansøgere - ved at være nysgerrige og bringe vores faglighed i spil. 

Afdelingen er inddelt i følgende grupper, som hver har deres opgavefokus: 

  • byggesager for enfamiliehuse, sommerhuse, sekundær bebyggelse m.v.
  • byggesager for erhverv, etageejendomme samt håndtering af skimmel, flexboliger m.v. 
  • landzonesager for byggeri i det åbne land. 
  • BBR, systemer, Filarkiv, hjemmeside og postkasser
  • Skimmelsager 

Derudover er der en række opgaver, der ikke ligger fast, men løses i fællesskab. Mange afgørelser træffes sammen med kollegerne til de ugentlige sparringsmøder, da det er væsentligt at afgørelserne er i overensstemmelse med den fælles linje vi administrerer efter. 

VI sidder i storrumskontor ved Holbæk Havn, hvor vi sparrer på tværs af teams og afdelinger.  Vi har en uformel omgangstone, og der er plads til både fordybelse og fælles drøftelser på tværs. Vi udfordrer hinanden og støtter hinanden - såvel fagligt som personligt. Vi vægter åbenhed, humor og udvikling højt. Kontoret summer af spændende projekter og snak hen over bordene for at finde de bedst mulige løsninger på opgaverne.

Vi mødes også udenfor arbejdstid til sociale arrangementer Det kan være at vi tager ud at spise sammen, tager på udflugt, går i biografen eller drikker en fredagsøl sammen.


Hvad søger vi? 
Vi søger en kollega, der er har lyst til at være en del af et team, der sætter team-ånd og faglighed højt og som synes det skal være sjovt at gå på arbejde.  

Vi lægger stor vægt på, at vi er til for borgerne og er med til at hjælpe deres byggedrømme på vej. Du skal derfor være nysgerrig, rigtig god til dialog og det skal være helt naturligt for dig at gribe telefonen og undersøge eller formidle omstændighederne såvel som kompliceret lovgivning. Somme tider giver det mere mening at mødes ude på byggepladsen, og du skal derfor have et kørekort til bil.

Forståelse af og interesse for at arbejde i en politisk organisation er en fordel. Hvis du har arbejdet med byggesagsbehandling, særligt med erhvervssager, er det også en fordel. Vi er dog også gode til at lære kolleger op i disciplinen, så nyuddannede skal ikke holde sig tilbage. 
 

Vi ønsker en kollega med et stærkt drive, der:

  • har en relevant uddannelse som f.eks. arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør og/eller har interesse for arkitektur og lovgivning.  
  • har forståelse for at vores borgere/ansøgere skal være i centrum. Vi er til for dem! 
  • har stærke samarbejdsevner - internt såvel som eksternt.
  • kan tænke i helheder og har blik for hvilke fagligheder der skal i spil ift. smidig proces i et sagsbehandlingsforløb. 
  • har gode formidlingskompetencer i skrift såvel som tale.
  • åbent og engageret bidrager til arbejdet ved at dele ud af erfaringer og være nysgerrig på vores ansøgere og kollegers input.
  • bidrager konstruktivt til et godt arbejdsmiljø, en fælles kultur og et stærkt fagligt miljø. 
  • er godt inde i Bygningsreglementet BR18, byggeloven, planloven, forvaltningsret og har interesse i at følge med i nye vejledninger og ændringer.
  • har kørekort til almindelig bil.


Vi tilbyder:

  • spændende og udfordrende job med engagerede kolleger.
  • gode sparringsmuligheder med leder og kolleger.
  • mulighed for personlig udvikling, og hvor du kan bidrage til udviklingen i afdelingen. 
  • arbejde i en organisation der ikke står stille og hvor der er spændende projekter.
  • et fleksibelt arbejdsliv tilpasset dine og vores behov. 
  • Kontorplads i administrationsbygningen på havnen, tæt ved vandet, med god kantine, personaleforening m.m.
  • et godt arbejdsmiljø med masser af humør. 
     

Hvornår ansøger du? 
Vi vil se frem til at modtage din ansøgning senest torsdag den 7. september 2023.  Vi holder ansættelsessamtaler fredag den 15. september 2023 og evt. anden samtale ugen efter. 


Praktisk info 
Stillingen er fuldtids med ansættelse pr. 1. november 2023 eller hurtigst muligt. Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og efter forhandling med din kommende tillidsrepræsentant.  
 

Har du spørgsmål?
For spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til byggesagsbehandler Andreas Mose Holm 72 36 64 43 eller afdelingsleder Pia Nielsen på 72 36 26 41. 


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Kanalstræde, 2, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://holbaek.career.emply.com/ad/byggesagsbehandler-til-holbaek-kommune-kom-og-bliv-en-del-af-et-fantastisk-team/uosz8e/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888488

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet