Café og rengøringsområdet søger ny kollega

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en husassistent til en fast stilling på 30 timer i gennemsnit pr. uge. 

Du vil blive en del af et team på 7 husassistenter, som i fællesskab varetager rengøringen på 4 forskellige adresser i Jyderup, Mørkøv og Svinninge. Du vil hovedsageligt være tilknyttet plejecentret Kastanjely i Svinninge og Det Aktive center Byparken i Svinninge, hvor du vil have weekend- og helligdagsvagter. Du vil oftest arbejde som eneste husassistent på adressen og du skal derfor være indstillet på, at skulle arbejde selvstændigt og kunne trives med dette.

Arbejdsopgaverne består hovedsageligt af rengøringsopgaver på service- og fællesarealer, herunder egenkontrol i caféens og plejecentrets modtagekøkkener. Lageroptælling og varebestilling vedr. rengøringsartikler er du også en del af. Derudover skal du i caféen varetage opvarmning og servering af mad i vores café for ældre borgere, samt efterfølgende afrydning og opvask. 

Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 6.30-14.00 efter nærmere aftale. Der vil være weekendvagt hver 4. weekend, samt vagter i helligdage.

Om dig:

Vi søger en kollega som har erfaring med lignende rengøringsarbejde – kendskab til principperne i INSTA 800 og dialogbaseret rengøring vil være en fordel. Du har viden om grundlæggende rengøringshygiejne, materialekendskab og ergonomi i rengøringsarbejdet og du er indstillet på at have indmøde på flere forskellige adresser – kørekort og bil til rådighed vil være en fordel. 

Derudover forventer vi at :

  • du er stabil og fleksibel 
  • du har overblik og kan tilrettelægge dit eget arbejde
  • du taler, læser, skriver og forstår dansk. Det er vigtigt at du kan kommunikere med borgerne på centrene og i caféerne, samt betjene kasseapparat og vores elektroniske egenkontrolsystem.

Om os:

Vi er en arbejdsplads med plads til medbestemmelse og indflydelse på eget arbejde. Hos os arbejder vi både i teams og alene. Vi er en tværgående enhed og tilbyder derfor et job med bred kontakt til brugere og øvrige kollegaer i Aktiv Hele Livet. Vi arbejder ud fra principperne i INSTA 800 og ønsker en planlægning af rengøringen baseret på dialog. Alt i alt er vi en gruppe på 25 husassistenter, som arbejder på adresser i hele kommunen. 

 

Café og rengøringsområdet er en del af enheden Sundhed og Forebyggelse, som hører under et af kommunens 6 kerneområder, Aktiv Hele Livet.  

Gennem vores rengøringsarbejde og vores drift af kommunens ældrecaféer er vi en del af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats på sundheds- og ældreområdet. 

 

Vil du vide mere eller har du spørgsmål, så ring til koordinator Zanne Villadsen på tlf.: 72 36 53 69 eller leder Signe Hallager på tlf.: 72 36 53 96.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2024 eller snarest derefter.

 

Ansøgningsfristen er den 18. januar 2024. Du sender din ansøgning, inklusiv evt. relevante bilag, ved at trykke på knappen ’send ansøgning.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4.

Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964639

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet