Danida Fellowship Centre søger Program manager til Building Stronger Universities program

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Danida Fellowship Centre søger program manager til Building Stronger Universities program.  

Har du lyst til at arbejde med at styrke afrikanske universiteters kapacitet? Vil du være med til at skabe de bedst mulige rammer for samarbejder mellem danske universiteter og universiteter i udvalgte udviklings- og vækstlande?

Building Stronger Universities er et Danida finansieret udviklingsprogram, hvori en række danske universiteter samarbejder med en række afrikanske universiteter om at styrke de afrikanske universiteters kapacitet inden for administration, undervisning og forskning. Danida Fellowship Centre leder og koordinerer programmet, og søger en ny medarbejder til denne opgave.

Om stillingen

Danida Fellowship Centre (DFC) søger en medarbejder til vores afdeling, som forvalter Danidas midler til forskningssamarbejder. Afdelingen forvalter Danidas støtte til udviklingsforskning, og leder og koordinerer andre forsknings- og uddannelsesrelaterede projekter og programmer, herunder Building Stronger Universities, der er et program hvor kapaciteten på 3 udvalgte universiteter i Afrika styrkes gennem samarbejder med danske universiteter. De 3 universiteter i Afrika er Gulu University i Uganda, State University of Zanzibar i Tanzania og University of Hargeisa i Somaliland. 

Vi tilbyder et alsidigt og inspirerende arbejde, hvor du er i tæt kontakt med universitetsaktører og andre interessenter i Danmark og i Afrika. Der kan forventes rejseaktivitet i ca. 4-6 uger om året.

I teamet, der arbejder med forskning og universitetssamarbejder, er vi fire research programme managers, en økonomicontroller og tre administrative medarbejdere, som arbejder tæt sammen om at varetage de forskelligartede opgaver, der ligger i forskningsteamet, herunder administrationen af Building Stronger Universities programmet. Vi løfter i flok, og træder til hvor det er nødvendigt.

 

Dine væsentligste arbejdsopgaver:

At lede og koordinere Building Stronger Universities programmet, herunder:

  • at sikre fremdrift i programmet gennem tæt kontakt med de implementerende partnere i programmet;
  • at koordinere og facilitere samarbejde på tværs af programmets deltagende universiteter;
  • at rådgive de deltagende universiteter om Logical Framework Analysis og resultatmåling;
  • at koordinere og kvalitetssikre måling af resultater og lave synteserapporter samt afrapportering til udenrigsministeriet på programniveau;
  • at sikre koordineret udarbejdelse af kommunikation om programmet og dets resultater til relevante hjemmesider, nyhedsbreve mm.;
  • at udarbejde og revidere retningslinjer for universiteternes forvaltning af programmidlerne;
  • at monitorere forvaltningen på de deltagende universiteter, og sikre eventuel konsulentassistance til universiteterne i Syd hvis nødvendigt;
  • at bidrage til udvikling af strategier for eventuelle fremtidige faser af støtten;
  • at planlægge og afholde årsmøder samt foretage tilsynsbesøg
  • at understøtte planlægning og implementering af kurser for deltagende forskere om engagement, kommunikation og vidensdeling af forskningsresultater;
  • at bidrage til andre opgaver i DFC’s afdeling for forskningssamarbejder.

Andre medlemmer af forskningsteamet bidrager også til arbejdet med Building Stronger Universities programmet.

Hos DFC mener vi, at diversitet er en styrke. Den hjælper os med at forstå den multifacetterede målgruppe vi arbejder med, og bidrager til, at vi kan bryde vaner og tænke innovativt. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi ved også, at der kan være mange veje til jobbet. For at kunne lykkes i denne stilling forventer vi at du:

  • har en relevant kandidatgrad;
  • har mindst 5 års erfaring fra program management i udviklingssamarbejder;
  • er analytisk, struktureret og omhyggelig;
  • har erfaring med institutionel kapacitetsudvikling;
  • har stor erfaring med resultatmåling og rapportering på programniveau;
  • er omgængelig og værdsætter samarbejde og den gode stemning på et kontor, der rummer forskellige typer af medarbejdere og opgaver;
  • er flydende på engelsk i skrift og tale og god til dansk.

Kendskab til udenrigsministeriets retningslinjer for udviklingssamarbejde (Aid Management Guidelines) er en fordel. Kendskab til universitetsverdenen er en fordel.

 

Om Danida Fellowship Centre (DFC)

DFC er en selvejende institution, der bidrager til bæredygtig udvikling ved at facilitere kapacitetsudvikling, læring, videndeling og netværk.

DFC forvalter udenrigsministeriets bevillinger til kapacitetsudvikling af Danidas partnerorganisationer gennem videreuddannelsesforløb, til udviklingsforskning og til kapacitetsudvikling af universiteter i udvalgte samarbejdslande.

DFC har et uformelt arbejdsmiljø med 33 fastansatte medarbejdere samt 7-9 studentermedarbejdere. Karakteristisk for centret er de mange forskelligartede opgaver, samt fokus på synergi og fælles initiativer på tværs af organisationen, som forudsætter initiativrighed, innovativ tænkning og gode samarbejdsevner.

DFC har hovedsæde i Holbæk, samt mødefaciliteter og et kollegie på Frederiksberg.

 

Praktisk omkring stillingen:

Arbejdsstedet bliver Tidemandsvej 1 i Holbæk, hvor alle medarbejdere er fysisk tilstede tirsdag, onsdag og torsdag.

Der vil være mulighed for op til 2 hjemmearbejdsdage om ugen, forudsat at arbejdsopgaverne kan løses fra hjemmearbejdspladsen.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen med daglig arbejdstid efter aftale.

Løn er i henhold til gældende overenskomst mellem vedkommendes faglige organisation og Staten.

 

Ansøgningsfrist: Fredag den 7. juni 2024

Interviews forventes at finde sted i uge 25.

 

Ansøgning vedlagt CV uden billede sendes til job@dfcentre.dk. Skriv ”Forskning program manager” i mailens emnefelt.

Yderligere oplysninger kan fås på www.dfcentre.com eller ved henvendelse til Direktør Ulla Næsby Tawiah (3524 8469).

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DANIDA FELLOWSHIP CENTRE, Tidemandsvej, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048986

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet