Datakonsulent til Læring og Trivsel

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vores nye datahelt?

Vil du gerne understøtte, at vi bruger data til at sikre børn og unge de bedste lærings- og udviklingsmuligheder. Brænder du for analytics og forandringsledelse? Vil du være den der omsætter vores vildt dedikerede konsulenters dataideer og input til lettilgængelige datamodeller, dashboards og forståelig ledelsesinformation? Hvis du kan svare ja, så er du nok vores nye datahelt!

Datakonsulent til Læring og trivsel (LAER)

Vi ønsker at sætte endnu mere skub i arbejdet med data på skole og dagtilbudsområdet i Holbæk Kommune. Derfor har vi brug for en datakonsulent til vores Fagcenter for Læring og Trivsel. Du bliver en del af et Fagcenter med konsulenter, der har stor opmærksomhed på data både i netværk på tværs af skoler og dagtilbud og i de politiske oplæg. Udover samarbejdet i Fagcenteret vil du også skulle samarbejde med kommunens tværgående datateam samt indgå i arbejdet med Holbæk i tal (HIT), som er vores ledelsesinformationssystem.

Du får ansvar for at bearbejde og formidle data til det politiske udvalg, chefen for området, skoleledere, områdeledere på dagtilbud og PPR i et tæt samarbejde med de øvrige konsulenter og ledelsen i LAER. Herudover bliver det også din opgave at udvikle modeller og dashboards, som gør det lettere for lederne at arbejde datainformeret. Det betyder at du skal have gode formidlingsevner, og flair for at arbejde med IT-systemer i mange forskellige afskygninger.

Både data og digitalisering prioriteres højt i Holbæk Kommune, og er områder med stor bevågenhed. Der vil i den forbindelse være rig mulighed for, at du kan bringe din viden om data og digitale værktøjer i spil. Det vil hertil være en fordel, at du også finder automatisering og RPA interessant – og måske endda har erfaring med det.

Dine arbejdsopgaver vil fx være: 

  • Udmøntning af arbejdet med Holbæk i tal (HIT)
  • Afdække forretningsbehov og projektplanlægning
  • Udvikling og drift af analyser og rapporter i vores BI-system(er)
  • Drift og support af IoT-enheder, og dertilhørende rapporter
  • Udvikling og drift af RPA

Vi forventer, at du har: 

  • En relevant uddannelse indenfor datalogi/informatik, statistik, el.lign.
  • Erfaring med ETL, dataanalyse, og visualisering
  • Erfaring med Targit/Power BI el.lign. BI-system
  • Excel-superbruger, og gerne erfaring i Power Query 
  • Interesse for at indgå i en politisk styret organisation 
  • Kendskab til Power Automate og Power Automate Desktop

Vi tilbyder dig: 

  • Et spændende og alsidigt job med stor selvstændighed, indflydelse og fleksibilitet
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og deltagelse i kurser 
  • Højt til loftet, uformel omgangstone, og gode personaleforhold 
  • Fleksible arbejdstimer med mulighed for at arbejde hybrid
  • En arbejdsplads beliggende ved Holbæk Havn og tæt på Holbæk station
  • 25-37 timer – ideelt søges fuld tid, men har du fx et par semestre tilbage på studiet, kan der aftales færre timer
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Der er ansøgningsfrist den 16. februar 2024.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 8 og evt. 2. samtale vil være i uge 9. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. april 2024. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Lasse Sømmergaard (Leder af Fagcenter for Læring og Trivsel): Lasse@holb.dk, tlf.: 72367498

Anne Herskind (Chefkonsulent i Læring og Trivsel): anneh@holb.dk, tlf.: 72365499 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere. Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Kanalstræde, 2, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986226

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet