Slotshaven Gymnasium søger deltidsunderviser til matematik.
Slotshaven er gymnasiet, vi skaber sammen. Vil du være med? Vi er en del af NEG - Nordvestsjællands Erhvervs-og Gymnasieuddannelser. Slotshaven ligger i Holbæk.
Vi forventer af dig:
- At du holder af at undervise, både i dit eget fag og i tværfagligt samarbejde.
- At du har mod på rollen som HHX-gymnasielærer - Ikke kun undervisning, men også det relationelle og kollegiale arbejde.
- At du har undervisningskompetence i ovennævnte fag eller er godt på vej til at få det, så vi kan hjælpe dig det sidste stykke.
Vi håber at du:
- Har bestået pædagogikum, men det er ikke et krav. Det kan du også få hos os.
- At du har en relevant uddannelsesbaggrund. Vi ved, at mange har en uddannelse, som er tæt på. Du er måske cand.merc.(mat). Det bringer dig tæt på undervisningskompetencen. Vi hjælper dig gerne med at blive færdiguddannet så du har den formelle kompetence i faget.
Vi tilbyder:
En ansættelse, hvor du bliver del af et levende fagligt fællesskab med lærere, der interesserer sig for fag, formidling og ikke mindst de unge. Du bliver en del af et spændende gymnasium, der under ny ledelse er ved at tilpasse organisationen og sikre fortsat vækst og trivsel. Som nyansat på Slotshaven får du en erfaren fagkollega som mentor, og du får dit eget skrivebord i et forberedelseslokale med kollegaer fra forskellige faggrupper.
Slotshaven har ca. 700 HHX- og HTX-elever samt 65 undervisere. Vi bor i gåafstand fra stationen i Holbæk. Vi lægger vægt på at være et nærværende gymnasium, hvor relationen mellem elever, undervisere, øvrige ansatte og ledelse er tæt. Vi arbejder for et anvendelsesorienteret og praksisnært undervisningsmiljø samt en række samarbejdsrelationer, der rækker ud af huset. Vores undervisning styrker elevernes motivation, engagement og skaber samtidig forbindelse til nutidens samfund.
Læs mere om os på
Du kan læse mere om Slotshaven Gymnasium på www.slotshaven.dk og mere om NEG på www.neg.dk. Du er velkommen til at kontakte vicerektor Søren Degn Rothmann på sro@slotshaven.dk/ 20755665 for yderligere information.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 16.9 2026. Vær dog opmærksom på, at vi løbende afholder samtaler. Tiltrædelse pr.den 2.11.2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt et årsvikariat. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og Gymnasieskolernes Lærerforening. (GL).
Send din ansøgning med bilag via følgende ansøgningslink: https://apps.hrmeasy.dk/NEG/hrmeasy_recruit_neg.nsf/Jobapply?openform&parentid=1221DA56334BE2CDC1258E5700206510
Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
NEG - Nordvestsjællands Erhvervs- & Gymnasieuddannelser S/I, Absalonsvej, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ba667a7a-61e2-43a2-8205-9520691cf348