BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har brug for en ny kollega, der fungerer som flyver ved at bidrage med at få en travl hverdag til at hænge endnu bedre sammen. Du skal indgå i et dynamisk team og bl.a. løse arbejdsopgaver i samarbejde med vores tømrer i forhold til opsætning af greb, ramper og fritstående skinnesystemer samt bidrage i den øvrige drift på hjælpemiddeldepotet.
En af dine kommende kollegaer fortæller: ”En af de ting jeg elsker ved mit job, er at kunne gøre en positiv forskel for borgerne."
Depotet består af 15 medarbejdere, som arbejder tæt sammen med de sagsbehandlende terapeuter. Terapeuterne vurderer borgernes behov for hjælpemidler og boligændringer, og depotet står for alt omkring lagerdrift, servicering, reparation, rengøring og kørsel af hjælpemidler samt håndværksmæssige opgaver i forbindelse med boligændringer.
Hjælpemiddeldepotet er fysisk er placeret på L.C. Worsøesvej 4-6, 4300 Holbæk
Som flyver skal du være fleksibel og kunne træde til hvor der er behov og varetage en række forskelligartede opgaver på tværs af depotet.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Opsætning af greb, ramper, fritstående skinnesystemer og mindre reparationer af hjælpemidler
- Kørsel af hjælpemidler alene (mindre hjælpemidler) eller med kollega (store hjælpemidler fx plejesenge)
- Varetage udpakning og mærkning af nye hjælpemidler herunder bidrage til orden og systematik på depotet
- Koordinering af arbejdsopgaver i samarbejde med de øvrige medarbejdere
- Medvirke til udvikling, implementering og vedligeholdelse af arbejdsgangsbeskrivelser og procedure
- Tæt samarbejde med kolleger, interne samt eksterne samarbejdspartnere
Vi mangler en kollega i teamet som:
- Brænder for at medvirke til god borgerbetjening
- Har teknisk snilde og gerne erfaring fra lignende job. Der er ikke et specifikt krav til uddannelse, men der vil blive lagt vægt på teknisk eller håndværksmæssig baggrund
- Er fleksibel, kan bevare overblikket i en travl hverdag og er klar til at tage fat på forskellige typer opgaver
- Er it kyndig på brugerniveau.
- Er god til at planlægge, koordinere og prioritere arbejdsopgaver
- Er velformuleret mundtlig og skriftlig
- Bidrager til et velfungerende og udviklende samarbejde i hele Hjælpemiddelafdelingen
Det får du hos os:
Hjælpemiddeldepotet er en arbejdsplads hvor vi vægter kvalitet i borgerbetjeningen højt. Du bliver en del af en afdeling, hvor der er en uformel, hyggelig og humoristisk omgangstone. Jobbet er spændende og meningsfyldt med stor grad af ansvar og kompetence, hvor der opmærksomhed på vigtigheden af et godt arbejdsmiljø. Du vil være omgivet af gode dygtige kollegaer og vil have indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse. Hjælpemiddeldepot gennemgår i disse år en udvikling, for at blive gearet, til de kommende års forventede stigning i aktivitetsniveauet.
Løn og ansættelse:
Du skal kunne starte hurtigst muligt eller senest 1. januar 2025. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og aflønnet efter kvalifikationer. Stillingen kræver, at du har gyldigt kørekort til bil kategori B.
Kom gerne og besøg os før du søger jobbet:
Vi tager gerne en uformel snak og viser dig rundt, inden du sender din ansøgning. Du er derfor meget velkommen til at kigge forbi os tirsdag den 12. november mellem kl. 8-11.
Du er også meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Hanne Birk Jespersen på tlf. 72366113, hvis du har spørgsmål. Vores teamleder af Hjælpemiddeldepotet hedder Kennet Kristensen og er på barselsorlov til den 18. november 2024.
Du kan læse mere om Hjælpemiddelafdelingen på https://holbaek.dk/service-og-selvbetjening/voksne-med-saerlige-behov/hjaelpemidler
Ansøgningsfrist:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit cv. senest den 17. november 2024. Samtaler forventes afholdt den 22. november 2024.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Ved Faurgården 7, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6131402