Holbæk Bibliotekerne søger en dygtig og engageret bibliotekar til en fuldtidsstilling. Du trives i et dynamisk arbejdsmiljø og har lyst til at være med til at udvikle bibliotekets tilbud til unge. Du vil være en vigtig del af vores arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe inspirerende aktiviteter og tilbud, der engagerer og udvikler unge.
Arbejdsopgaver:
- Udvikle vores arbejde med og for målgruppen unge.
- Udvikle, planlægge og afvikle aktiviteter for og med unge og samarbejde med lokale ungeinstitutioner.
- Facilitere læse- og skrivefællesskaber samt understøtte læselyst og kulturformidling blandt unge.
- Bredt spektrum af biblioteksopgaver, herunder vagter, materialehåndtering og anden daglig drift.
- Varetage lørdagsvagter og vagter på Holbæk Bibliotek samt på et af vores lokalbiblioteker.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads hvor du får stor mulighed for at præge dit arbejde og dine opgaver.
- Fokus på trivsel og løbende kompetenceudvikling.
- Mulighed for medledelse, hvor du i samarbejde med dine kolleger kan være med til at lede og udvikle både opgaver og arbejdsprocesser. Vi arbejder aktivt med medledelse som en metode, der understøtter samarbejde, sparring og fælles beslutningstagning.
Om dig:
- Du har erfaring med at arbejde med unge.
- Du er vant til at varetage biblioteksopgaver både direkte overfor borgerne i udlånet og på kontoret.
- Du har stærke relationelle kompetencer og er god både i forhold til de unge, men også de institutioner og foreninger, hvor de unge færdes.
- Du har erfaring som læseguide eller med andre former for fælleslæsning og også gerne skriveworkshops.
- Du er udadvendt og ansvarsbevidst og klar til at samarbejde og gå ind i medledelse som en måde at styrke både faglighed og arbejdsglæde.
- Du er engageret i at skabe et inspirerende og inkluderende miljø for unge og har lyst til at bidrage til, at biblioteket fortsat er en vigtig og relevant aktør for unge i Holbæk.
Ansøgningsfrist den 8. december 2024.
Der afholdes samtaler i uge 50.
Løn forhandles efter gældende overenskomst.
Stillingen indeholder 1 ugentlig lukkevagt og vagt hver 4. lørdag. Hertil kan komme arrangementer og andet på skæve tidspunkter.
***
Holbæk Bibliotekerne arbejder aktivt på at skabe det bedst mulige bibliotekstilbud til borgerne i Holbæk kommune – sammen med borgerne. Fællesskab er omdrejningspunktet, både internt i organisationen og i vores arbejde med at styrke den demokratiske sammenhængskraft og understøtte viden, læsning, læring og oplevelser. Vi vil gøre en forskel for den enkelte, for foreningerne, andre kommunale aktører og selvfølgelig for kulturlivet.
Vi er 36 medarbejdere, der sørger for at vores tilbud både lever i vores 4 huse og også kommer ud blandt borgerne.
Vi arbejder medledende og har dermed både stor indflydelse på beslutninger og opgaver. Der er en frihed og et ansvar i, at vi sammen udvikler vores arbejdsplads og vores bibliotekstilbud.
For yderligere information kan du kontakte biblioteksleder Piet Dahlstrøm-Nielsen, tlf. 7236 6035 eller via mail: piet@holb.dk
***
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Nygade 9, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6152260