Engageret lagermedarbejder med ansvar for både lager og produktion søges til belysningsvirksomhed i Holbæk

dato

Trives du med en hverdag, hvor du både arbejder på lageret og med produktion? Hvor nogle dage kræver dyb koncentration og andre dage kræver tempo og kræfter. Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en engageret og ansvarsbevidst lagermedarbejder til vores virksomhed, hvor vi sælger professionel belysning til erhverv.

Vores sortiment er stort, og mange af vores lamper bliver samlet og klargjort af os selv, inden de sendes videre til kunden. Derfor bliver du en vigtig del af både vores lager og produktion.

Din hverdag

Stillingen er en kombination af lagerarbejde, logistik og praktisk produktionsarbejde. Du vil derfor få en alsidig arbejdsdag, hvor du både skal kunne tage fat på lageret og arbejde koncentreret med at samle vores produkter. En stor del af dine dage vil gå med at samle lamper, da vi ofte får store ordrer der skal hurtigt ud af døren.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Samling og klargøring af vores lamper

  • Plukning og pakning af kundeordrer

  • Kørsel med truck og håndtering af paller og varer

  • Modtagelse, kontrol og placering af varer

  • Vareopfyldning og organisering af lageret

Vi leder efter dig, som…

...kan lide at arbejde med hænderne, har ordenssans og tager ansvar for, at tingene bliver gjort ordentligt.

Vi forestiller os, at du:

  • Har gyldigt truckcertifikat – dette er et krav

  • Er praktisk anlagt og har lyst til at arbejde med samling af produkter

  • Har erfaring fra lager, produktion eller lignende

  • Gerne har kendskab til belysning

  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ

  • Har øje for detaljer og går op i kvalitet

  • Har almindeligt IT-kendskab

 

Vi tilbyder

  • En alsidig hverdag med både lager og produktion

  • En aktiv arbejdsdag med forskellige typer opgaver

  • Ansvar og mulighed for at arbejde selvstændigt

  • Mulighed for at lære mere om professionel belysning

 

Kan du se dig selv hos os?

Hvis du er praktisk anlagt, har truckkort og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Send os din ansøgning og CV med "Lager og produktion" i emne til info@sjoc.dk og fortæl lidt om dig selv og din erfaring – vi glæder os til at høre fra dig!

Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø i en mindre virksomhed i Holbæk. Dansk i tale og forståelse er et krav, da det er vigtigt, at du kan kommunikere sikkert og tydeligt med dine kolleger.
Opstart hurtigst muligt. Løn efter kvalifikationer.

 

Mvh
Christian Holm Schønbeck
Indehaver

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

SJOC RETAIL ApS, Springstrup, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4bfd88ae-67eb-4f10-b03d-edc6272eb956

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler