Engageret pædagog søges til Bjergmarkskolen og SFO fra januar 2025

dato

Vi søger en engageret pædagog til vores 1. årgang i skolen og i SFO'en om eftermiddagen. 
Det er en stilling på 32-35 timer, og vi har brug for dig fra januar 2025. 

Træd ind på en skole, hvor du fra start oplever:

  • at du nemt kan komme med idéer og sætte nye initiativer i gang 
  • at der er plads til at være den, du er
  • et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor alle hjælper hinanden. 

Det er bare nogle af de ting, du møde hos os – og læs her, hvad det konkret betyder i din dagligdag.

Første gang du sætter dine ben på Bjergmarkskolen
Du vil straks se, at vi er en stor skole med en stor SFO, og du vil blive mødt af mange forskellige børn. Vi har et dygtigt og udviklingsorienteret personale i skole og SFO, der også indbefatter faglige vejledere, som understøtter den faglige og pædagogiske udvikling. Vi dækker et stort areal med store boldbaner og flere legeområder, og skolen er delt op i 5 huse/blokke med 2 årgange i hver.

”Her er stor rummelighed og fleksibilitet, og der er plads til det enkelte individ. Jeg oplever også, at der er altid rum til spørgsmål og undren, og at vi altid hjælper hinanden som kolleger”, fortæller Reto, der er skolepædagog på Bjergmarkskolen.

Du VIL det pædagogiske felt og brænder for at 
Vi leder efter dig, der er god til at skabe og understøtte stærke børnefællesskaber og lige deltagelsesmuligheder for børn i skole og SFO. Du ser værdien af det tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger, har blik for børnenes potentiale og behov og er tydelig og relationskompetent i din tilgang til børn og forældre. 

Du kan bringe din pædagogfaglige viden i spil som en solid tværfaglig samarbejdspartner - og sætte vigtige spor i børns liv, som bringer dem i øget trivsel og udvikling. Vi er også meget nysgerrig på, hvad du ønsker at bringe i spil i vores skole og SFO, og hvad du især brænder for.                                                                                                                                 

Oplev et fagligt fællesskab om børnenes læring
Som skolepædagog følger du børnene tæt gennem både leg og læring. Du indgår i et årgangsteam med lærerne og dine øvrige pædagogkollegaer på årgangen. I har et fast ugentligt teammøde, hvor I koordinerer og sparrer, og der er også sat tid til fælles forberedelse. Når du starter, får du desuden en mentor i en af de erfarne kolleger.

Vær med til at skabe en SFO med plads til sjov, læring og leg 
I SFO’ens pædagoggruppe arbejder vi omkring 4 forskellige temaer: kreativitet, leg og sport, udeliv samt digital dannelse. Du byder ind der, hvor din interesse er størst, og du er med til både at planlægge aktiviteter og udvikle nye initiativer for børnene. 

Har du en god idè til et projekt? 
Vi har altid projekter i gang. Nu har vi fx et Science-projekt, hvor vi samarbejder med observatoriet Brorfelde. I år arbejder vi også med biodiversitet, hvor vi bl.a. graver i jorden og planter urter og vilde blomster. Et projekt, som en af vores pædagoger fik idéen til. 

Du er uddannet pædagog, og derudover er det vigtigt for os (og eleverne), at du:

  • har en anerkendende tilgang til børnene og en ægte interesse i dine elever som mennesker, som gør, at du kan møde dem der, hvor de er
  • kan motivere børnene til at være en del af aktiviteterne i SFO’en 
  • har lyst til at arbejde med og kan håndtere mange forskellige børns behov

Vil du være en del af Bjergmarkskolen?
Da juleferien nærmer sig, holder vi samtaler løbende, så send din ansøgning afsted hurtigst muligt. 

Vi glæder os til at modtage dit cv og din ansøgning senest den 15. december. 

Er du blevet mere nysgerrig, har nogle spørgsmål til stillingen, eller ønsker at komme på besøg - så tag endelig kontakt til Pia Basballe på mail: pigba@holb.dk eller tlf. 7236 4757.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Bispehøjen 2, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158999

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet