Erfaren Facility Manager søges til spændende opgaver hos Holbæk Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en erfaren kollega til vores Facility Management-team til varetagelse af planlagte og akutte vedligeholdelsesopgaver samt projektledelse af mindre renoveringsprojekter.

Din portefølje vil blive et mix af skoler, daginstitutioner, ældreområdet samt udlejningsejendomme, hvor du vil få et tæt samarbejde med Asset Managers og driftspersonalet på de forskellige lokationer. I samarbejde med ledelsen får du ansvaret for planlægning og gennemførelse af drift- og vedligeholdelsesprojekter samt generel implementering af kommunens Facility Management-strategi.

Du vil blive tilknyttet FM-teamet i Drift & Vedligehold, der p.t. består af fem andre kolleger. Vi har fokus på at optimere kommunens ejendomsportefølje (ca. 500.000 m2 fordelt på 377 bygninger) og at servicere brugerne af kommunens bygninger – alt sammen ud fra principperne i Facility Management.

Drift & Vedligehold er en afdeling på kommunens driftsområde i kerneområdet Vækst & Bæredygtighed. Opgaverne i afdelingen spænder bredt over bl.a. vedligehold af grønne områder, veje og bygninger, Facility Management, kontraktstyring og mange andre opgaver.

De primære arbejdsopgaver vil være:

  • Planlægning og gennemførelse af vedligeholdelsesplaner
  • Projektering, myndighedsbehandling og tilsyn med projekter
  • Bestilling, herunder tilbudsindhentning og mindre udbudsprocesser samt kontrakt styring af disse
  • Budgetlægning, kontering og økonomistyring
  • Kommunens ventilationsanlæg, kloak og elevatorer
  • Skoler og daginstitutioner

Vi forventer, at du:

  • kan stå i spidsen for projekter og træffe beslutninger
  • kan prioritere og håndtere akutte opgaver med kort deadline
  • kan arbejde selvstændigt, i teams og samarbejde bredt på tværs af organisationen
  • har erfaring indenfor byggeri samt forståelse for FM og digitalisering
  • er god til at kommunikere med brugere, borgere, samt interne og eksterne samarbejdspartnere

Derudover skal du være fortrolig med økonomistyring og nemt kunne navigere i forskellige IT-systemer. 
Vi har fokus på digitalisering og udvikling af processtyring, og anvender bl.a. Dalux til opgave- og økonomistyring samt KMD OPUS. Det er et plus, hvis du har kendskab til disse programmer samt eDoc eller tilsvarende ESDH-system.

Da en stor del af jobbet foregår rundt omkring i vores kommune, er det et ufravigeligt krav, at du har kørekort.
 
Faglig profil
Du har en faglig byggeteknisk baggrund eller flere års erfaring indenfor gennemførelse af det planlagte vedligehold. Du skal kunne samarbejde tæt med andre afdelinger i kommunen med borgeren i fokus. 

Generelt om stillingen
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer pr. uge og ønskes besat pr. 1. oktober 2024 eller efter nærmere aftale. Arbejdsstedet er Parallelvej 52, 4300 Holbæk.

Løn- og øvrige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Lønnen fastsættes efter aftale med den aftaleberettigede organisation. 

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med gode kollegaer i en organisation, der har en vision om at skabe de bedst mulige betingelser for kommunens borgere og virksomheder
  • En god arbejdsplads med et professionelt arbejdsklima samt en hyggelig og uformel omgangstone  
  • Mulighed for at arbejde hjemme - i det omfang det er foreneligt med arbejdsopgaverne efter endt oplæring.

Yderligere oplysninger kan fås hos teamleder Jannek Lundgreen Olsen 72 36 63 85.

Ansøgningsfristen er den 31. august 2024. Vi afholder løbende samtaler. 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Parallelvej 52, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098728

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet