BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at få så mange unge som muligt hjulpet videre i uddannelse eller på vej mod job? Så er der en rigtig god mulighed i Holbæk, hvor vi lige nu søger en afdelingsleder, der skal være med til at sikre, at vores unge borgere kommer godt videre i livet?
I kerneområdet Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice arbejder vi hver dag for at understøtte borgere i at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Vores ambition er, at alle borgere skal være en aktiv del af samfundet og forsørge sig selv gennem uddannelse, arbejde og ved at være digital selvhjulpne. Med udgangspunkt i, hvad borgeren kan bidrage med, skal vi som en stærk medspiller samarbejde med den enkelte unge om at vælge uddannelse eller komme i job.
Som afdelingsleder skal du både sikre den personalemæssige og faglige ledelse samt drift af området Job og Uddannelse, hvor opgaverne er:
- Myndighedsopgaver i forhold til beskæftigelsesloven for unge under 30 år.
- Myndighedsopgaver i forhold til unge under 18 år, der har behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats.
- Aktivering, tilbud og indsatser for ungemålgruppen under 30 år ved egne og eksterne tilbud herunder virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats, fastholdelse af frafaldstruede m.fl.
Vi søger en leder med følgende kvalifikationer:
- Besidder viden om uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet
- Har erfaring med Den kommunale indsats for unge under 25 år
- Har godt kendskab til personaleledelse samt administrativ- og økonomisk ledelse
- Har erfaring med tværfagligt samarbejde og evner at gå foran for at sikre et godt samarbejde
- Har faglig tyngde
- Er empatisk, ordentlig og rettidig
- Har viljen til at træffe beslutninger, når situationen kræver det
- Har en anerkendende tilgang til opgaveløsningen
Vi kan tilbyde:
Du bliver leder for en dedikeret medarbejdergruppe på 14 personer, som hver dag arbejder for, at Holbæks unge får det bedst mulige udgangspunkt for uddannelse og job. Der en uformel omgangstone og god humor, vi lægger vægt på dialog, hjælpsomhed og rum til forskellighed.
Du indgår i en ledergruppe med områdelederen og afdelingslederen for Uddannelsesvejledningen. Ledelsesgruppen understøttes af en faglig konsulent, der refererer til områdelederen.
Tiltrædelse, løn- og ansættelsesforhold
Tiltrædelse er hurtigst muligt. Løn- og ansættelse sker i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret stabsleder Gitte Egeskov på tlf. 72 36 50 75 eller på mail gej@holb.dk
Ansøgningsfrist:
7. december 2023 - samtaler forventes gennemført 11. december og 15. december 2023. For kandidater, der går videre til anden samtale gennemføres test.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Jernbanevej 6, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947838