BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du med en alsidig hverdag, hvor det at have mange bolde i luften lige er noget for dig, så læs med her.
Stillingen er på 32-35timer i dagvagt med fremmøde fra mandag-fredag. Fleksibelt fremmøde ønskes ved arrangementer og lign.
Om os:
Vi er et spændende hus, der rummer 25 midlertidige pladser samt 34 plejecenterboliger. Huset er opdelt i 2 afsnit, hvor din daglige gang vil være i køkkenet, som ligger på det der i daglig tale kaldes gang 1.. Vi modtager borgere med forskellige behov og problematikker. Det betyder at du hos os vil arbejde med forskellige opgaver i hverdagen, hvor vigtigheden i at kunne prioritere i opgaverne skal være i fokus. Dine sparringspartnere er plejepersonalet, ernæringsfaglige medarbejdere på de andre kommunale plejecentre samt centralkøkkenet på Stenhusbakken.
Opgaveprofil:
- Smøre frokost og forberede lune retter
- Tilberede måltider til borgere med særlige behov, specielt
- Dysfagikost
- Kræsekost til småt spisende
- Deltage i varebestilling
- Medansvarlig for egenkontrol og dokumentation heraf i E-Smiley
- Ansvarlig for økologi-regnskab
- Medansvarlig for overholdelse af kostbudgettet
- Deltage i husets fællesarrangementer f.eks. temadag, fødselsdag, julefrokost osv.
- Inddrages i planlægning af borgerforløb ved behov, f.eks. i forhold til særlige ernæringsmæssige tiltag
- Deltage i tværgående kostfagligt netværk
Faglige og personlige kompetencer:
- Kendskab til elektronisk omsorgssystem
- Økonomisk bevidst
- Uddannet ernæringsassistent eller tilsvarende
- Selvstændig og ansvarsbevidst
- Kreativitet og fleksibilitet ved akut opståede behov for en særlig ernæringsmæssig indsats
- Formidling af viden
Vi ser frem til at høre fra dig og til at modtage en ansøgning.
Har du lyst til at komme på besøg eller har du spørgsmål til stillingen, så kontakt teamleder Julie Stenmose Kendra på tlf. 72 36 12 38 eller mail: jusk@holb.dk eller teamleder Heidi Nielsen Raunholt på tlf. 72363565 eller mail heinr@holb.dk
Ansøgningsfrist søndag den 23. juni 2024 og ansættelsessamtaler finder sted på Stenhusbakken tirsdag den 25. juni 2024.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Stenhusvej 21, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061300