Ernæringsassistent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er det dig vi mangler i vores team?

Sætter du en ære i at skabe et bæredygtigt måltid, der både giver glæde og livskvalitet, opfylder de ernæringsmæssige behov og er tilpasset den enkeltes funktionsniveau?

Så skal du måske være vores nye kollega! En kollega fratræder til pension og derfor søger vi nu hendes afløser.

Du skal være uddannet ernæringsassistent eller tilsvarende. Vi tilbyder en fast stilling på 32 timer i gennemsnit pr. uge. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet mellem kl. 6.30-14.00. Der vil være weekendvagt hver 4. weekend samt vagter på helligdage. 

I Holbæk Fælleskøkken producerer vi det varme måltid, hovedret og biret, til ca. 400 borgere på plejecentre, i ældrecaféer og et bosted i Holbæk Kommune.

Vi har køleproduktion med kort holdbarhed og daglig levering til de enkelte centre og caféer. Herudover produceres mellemmåltider til småtspisende borgere på plejecentrene, samt smørrebrød til ældrecaféerne i begrænset omfang. 

Køkkenet har åbent alle årets dage og vi er i alt 14 fastansatte plus praktikanter og elever. 

Hos os arbejder vi for at skabe en bæredygtig madproduktion med fokus på at både næringsindhold, smag og konsistens er tilpasset målgruppen. Vi har det økologiske spisemærke i bronze og arbejder os langsomt videre mod sølvmærket. 

Vi anvender eSmiley til vores egenkontrol og Master Cater som vores kostsystem – kendskab til disse systemer vil være en fordel.

Dine arbejdsopgaver vil primært være madlavning, med fokus på løbende kvalitetsudvikling og fornyelse. Som en naturlig del af hverdagen i et køkken har du også opgaver indenfor opvask og rengøring – herunder køkkenets egenkontrol. Produktionsplanlægning og varebestilling vil være en mindre del af dit arbejde.

Om dig:

  • du har erfaring med at arbejde med mad i store portioner 
  • du har lyst til, og interesse i, at arbejde med mad til ældre, herunder dysfagikost
  • det er vigtigt for dig at lave god mad, som er tilpasset målgruppens ønsker og behov  
  • du er stabil og fleksibel 
  • du har gå på mod og kan bidrage med nye idéer og input til vores køkken
  • du kan indgå i et team og være med til at skabe et godt arbejdsmiljø
  • du har overblik, kan tilrettelægge dit eget arbejde, planlægge din tid og arbejde selvstændigt.
  • du taler, læser, skriver og forstår dansk.

Om os:

  • en arbejdsplads hvor du har indflydelse på dit eget arbejde og selv er med til at tilrettelægge din arbejdsdag
  • et afvekslende arbejde hvor du indgår i de fleste funktioner i køkkenet
  • mulighed for at være en del af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde på sundheds- og ældreområdet gennem din madlavning
  • en arbejdsplads med et godt samarbejde, med plads til dialog og respekt for hinandens forskelligheder 
  • et køkken der følger med tiden og hele tiden er i udvikling

Vil du vide mere? Så ring til ledende økonoma Signe Hallager 72 36 53 96.

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2023 eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2023. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ’send ansøgning.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. og 27. oktober 2023.
 

Holbæk Fælleskøkken er en del af enheden Sundhed og Forebyggelse. Gennem vores madlavning og vores understøttelse af plejepersonalets arbejde med mad og ernæring, er vi en del af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats på sundheds- og ældreområdet. 


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Stenhusvej 21, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919056

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet