Ernæringsassistentelev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vil du være ernæringsassistent
– og få løn under din uddannelse?


Du har sikkert prøvet en 7-, 10- eller 12-retters menu, men hvad med 1700? Hos Region Sjællands Køkken laver vi omkring 1700 måltider om dagen til patienter på Region Sjællands sygehuse.

Her får patienterne et menukort, hvor de frit kan vælge, hvad de vil have at spise. Det koncept kalder vi ’Fritvalgsmenu’. Vi leverer maden tilberedt og anrettet til patienterne, ligesom vi leverer mad til personale- og gæstekantiner og sågar til møder.

Vi søger løbende nye elever til Region Sjællands Køkken på Holbæk Sygehus. Send en ansøgning, og angiv hvornår du forventer at kunne starte (efter at have gennemført Grundforløb 2 (GF2)).

Som elev i Region Sjællands Køkken bliver du oplært i storproduktion såvel som lille kantineproduktion. Du får tillige et planlagt praktikforløb med skriftlige opgaver under praktikken, samt et praktikforløb i en af vores 11 kantiner efter eget ønske, f.eks. i Ringsted, eller Roskilde.

Går du en runde i køkkenet, vil du vil opleve et industrikøkken med en masse kyndige og snaksalige, ja indimellem syngende hus- og ernæringsassistenter. Desuden laver vi andet end mad… vi laver også sjov med hinanden. Og så træner vi med elastikker hver mandag, onsdag og fredag efter opsamling, såfremt der ikke er for travlt i køkkenet.

Vi forventer at du brænder for at lave mad (ikke så meget at du brænder den på), og at du har mod på at kokkerere store portioner. Dertil kommer at du selvfølgelig er mødestabil, selvom dine mødetider kan variere fra 06:00 til 08:36.

Vi repræsenterer ikke mindre end 12 forskellige nationer, så det forventes at du er åben for forskellighed. Vi forventer til gengæld ikke at du taler andet end dansk, for det taler vi alle her efter bedste evne:

Du skal i øvrigt påregne at arbejde hver 4. weekend i nogle perioder.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til uddannelsesforløbet eller køkkenet i Holbæk, er du velkommen til at henvende dig på tlf. 59 48 48 00. Spørg efter produktionsleder Louise Bager eller Køkkenchef Hanne Jensen

Vi holder løbende ansættelsessamtaler i Holbæk. Dvs. at vi kontakter dig, når vi har en ansøgning fra dig.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931203

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet