Et job med mening: Studentermedhjælper til web og kommunikation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gerne prøve kræfter med forskellige dele af kommunikationsfaget? Vil du have et studiejob med mening, hvor du bliver taget med på råd, og selv er med til at forme dine opgaver? Og har du lyst til at arbejde et sted med passionerede folk, der ønsker at gøre en forskel for mennesker med diabetes?

Steno Diabetes Center Sjælland laver udviklingsprojekter for at forbedre diabetesbehandlingen i hele Region Sjælland. Vi søger en dygtig og selvstændig studerende, som kan hjælpe med at understøtte formidlingen på vores forskellige kanaler.

Du vil arbejde tæt sammen med vores kommunikationsteam, som lige nu består af en kommunikationsansvarlig, en kommunikationskonsulent og en studentermedhjælper. Udover samarbejdet med kommunikationsteamet, vil du også hjælpe til med kommunikationsopgaver på tværs af hele afdelingen.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Webkommunikation (du skal holde vores hjemmeside i Umbraco opdateret og top-tunet)
  • Lettere grafisk arbejde
  • Udarbejdelse og opsætning af vores forskellige nyhedsbreve
  • Trække statistik på vores nyhedsbreve og hjemmeside
  • Bidrage til indhold på vores SoMe-kanaler
  • Øvrige store og små kommunikationsopgaver

Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med en relevant videregående uddannelse, med mindst to år tilbage af studiet
  • arHhar lidt erfaring med at arbejde i CMS-system
  • kan lave lettere billedbehandling og måske har erfaring med visuel kommunikation (og har du også lidt erfaring med Adobe, vil det være helt fantastisk)
  • skriver godt og kan finde ud af at lave en catchy overskrift og sætte korrekt komma
  • er lærenem og hurtig til at få overblik over nye systemer
  • er nysgerrig og har gåpåmod
  • kan lide at have ansvar, arbejder selvstændigt og trives med at opsøge opgaverne selv.

Vi tilbyder:

  • en afdeling fuld af ildsjæle, der synes, kommunikation i alle former er vigtigt
  • indblik i, hvordan man arbejder med web og kommunikation i sundhedsvæsnet
  • omfattende indsigt i et af de mest benyttede CMS’er, Umbraco
  • fleksibel arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemmefra.

Ansættelsesvilkår og ansættelsessted

Arbejdstiden er gennemsnitligt på 10 timer om ugen, men vi arbejder fleksibelt og tager selvfølgelig højde for dine eksamensperioder. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Vores enhed har kontorer på Holbæk Sygehus, Birkevænget 3, 3. sal, 4300 Holbæk.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Line Visby Nielsen på telefon 93 57 68 04.

Søg jobbet

Send en kortfattet ansøgning med CV og karakterudskrift via vores online rekrutteringssystem. Du må også meget gerne vedlægge eksempler på tekster, du har skrevet – enten fra tidligere studiejobs, frivilligt arbejde eller fra studiet.

Der er frist for ansøgning søndag den 24. marts 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 15 i Holbæk.

Om Steno Diabetes Center Sjælland

SDCS er et decentralt center, som understøtter og udvikler behandlingen af diabetes ude på de enkelte sygehuse og i almen praksis i hele Region Sjælland.

Vi er en del af alle de sygehusafdelinger i Region Sjælland, der arbejder med diabetes, og vi samarbejder med dem om at udbrede viden og nye behandlings- og forebyggelsestiltag. SDCS fungerer også som samarbejdspartner for almen praksis og kommuner.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003641

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet