Vil du være faglig motor i et specialiseret område, hvor børn med funktionsnedsættelser, alvorlig sygdom eller komplekse problemstillinger har brug for, at vi er der for dem?
Holbæk Kommune søger en faglig konsulent til Specialteamet, der får en central rolle i at sikre høj kvalitet, stærk faglig udvikling og tydelige, sammenhængende forløb for børn, unge og familier med særlige behov.
Holbæk Kommune har markant politisk opbakning til at styrke kvaliteten i hele Børne- og Familieområdet, og du bliver en vigtig brik i den udvikling.
Om Specialteamet
Specialteamet arbejder med børn og unge, der har betydelige funktionsnedsættelser, alvorlig sygdom, komplekse familie- eller trivselssituationer samt behov for specialiserede eller højt indgribende indsatser. Teamet håndterer underretninger, tidligt forebyggende- og støttende indsatser, handicapkompenserende ydelser samt indgår i og koordinerer tværfaglige forløb med og omkring familierne.
I 2026 indleder vi et toårigt samarbejde med Social- og Boligstyrelsens Task Force, med særligt fokus på Specialteamet, men hvor alle i myndighed kommer til at spille en central rolle i den videre udvikling.
Du får en varieret opgaveportefølje bestående af:
- Faglig kvalitet og sparring i Specialteamet: Sikre høj faglig kvalitet gennem driftsnær sparring på komplekse sager, tydelige faglige retninger samt anvendelse af systematiske metoder og opdateret viden. Understøtte lovmedholdelighed, fristoverholdelse og kvalitet i sagsoplysning, vurderinger og afgørelser. Du vil også kunne få opgaver, hvor du skal bistå med din faglighed i andre teams ved behov.
- Onboarding og kompetenceudvikling: Planlægning og gennemførelse af introduktion for nye kolleger samt understøttelse af løbende kompetenceløft i tæt samarbejde med teamleder.
- Digitalisering og arbejdsgange: Udarbejdelse af relevante arbejdsgange, retningslinjer og implementering af digitale løsninger. Aktiv bruger og medudvikler af relevant ledelsesinformation.
- Tværgående og tværfagligt samarbejde: Understøtte, facilitere og gå forrest med udviklingen af samarbejdet på tværs af fagområder og samarbejdspartnere (herunder skole, dagtilbud, sundhedsplejen, PPR, specialiserede voksenområde), så familier oplever sammenhængende, koordinerede og meningsfulde forløb også i komplekse sager.
- Udviklingsopgaver: Bidrage aktivt til udviklingsopgaver, som handler om faglige og organisatoriske tiltag, herunder deltagelse i og understøttelse af kommende udviklingsforløb med Task Force. Udarbejdelse af faglige oplæg og materialer til ledelse, medarbejdere og samarbejdspartnere.
- Tovholderopgaver: Tovholder på relevante udviklingsinitiativer og håndtering af henvendelser ude fra f.eks. indsamling af sager til brug for praksisundersøgelser el.lign.
- Borgersyn og styrket inddragelse: Styrke inddragelsen af børn, forældre og netværk i sagsbehandlingen i tråd med barnets lov og kommunens borgersyn, med fokus på dialog, samarbejde og fælles løsninger.
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og arbejder med mening. Vi tilbyder blandt andet:
- En central faglig rolle i et højt prioriteret område
- Et fagligt stærkt specialteam med humor, sparring og høj kvalitet.
- Mulighed for at præge arbejdsgange og fremtidens praksis.
- Grundig introduktion og tæt samarbejde med jurister og faglige konsulenter.
- En arbejdsplads med stærke værdier, engagement og stor politisk opbakning
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet socialrådgiver/socialformidler evt. Cand.soc. i jura.
- Har erfaring fra det specialiserede myndighedsområde gerne som koordinator eller konsulent
- Har stærk viden om barnets lov.
- Er analytisk, struktureret og udviklingsorienteret.
- Er en tydelig kommunikator, der kan facilitere og skabe retning.
- Gerne har erfaring med ICS, LØFT, DUBU og tværfagligt koordinationsarbejde.
Praktisk information om ansættelsesproces og vilkår
- Stillingen er på 37 timer ugentligt
- Ansøgningsfrist: 19. april 2026
- Ansættelsessamtaler: 22. og 24. april 2026
- Forventet opstart: 1. juni 2026
- Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst
- Der indhentes børne- og privat straffeattest ved ansættelse
Har du spørgsmål?
Er du meget velkommen til at kontakte konst. leder af Specialteamet, Christel Lorenz på 7236 4637.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Kanalstræde, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/dd3248b7-0d4d-4c25-88c1-296aebae8557