BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med samværsopgaver hver anden weekend og samtidig have stor fleksibilitet i planlægningen af den øvrige arbejdstid?
Så er chancen der nu. Familiehuset i Holbæk opnormerer og søger derfor Familiebehandler til varetagelse af primært samværsopgaver. Stillingen en fastansættelse på 30 timer ugentligt og med start d. 1. september 2023. Familiehuset er organiseret under Børn, Unge og Familier, som er en del af Holbæk kommunes kerneområde Social Indsats og Udvikling.
I stillingen vil der også være mulighed for at byde ind på løsningen af Familiehusets øvrige arbejdsopgaver, såsom praktisk pædagogisk støtte i hjemmet og støttekontaktopgaver med unge. Det vil derfor være en fordel, at du også har kvalifikationerne til at kunne byde ind på begge eller en enkelt af disse opgaver.
Familiehuset løser en bred vifte af opgaver, lige fra pædagogisk praktisk støtte, støttekontakt- og samværsopgaver, samt familiebehandling. Men også opgaver som retter sig mod forebyggelse, såsom gruppetilbud til børn og unge, samt mægling til skilte, grundkurser til forældre med børn med autisme, forebyggelse af angst og meget mere.
I Familiehuset er der både ansat familiebehandlere og psykologer
Hovedformålet med samværsopgaverne er at bidrage til, at forældre og børn får det bedst mulige samvær ud fra de givende rammer og aftaler. Det er samværskonsulentens opgave at vejlede og støtte forældrene før, under og efter samværet. Støtten tager altid udgangspunkt i forældrenes specifikke behov og med barnets primære funktionsniveau for øje. Vi arbejder i Familiehuset ud fra en systemisk og løsningsfokuseret referenceramme, hvorfor det forventes, at du kan forvalte dette i praksis med forældrene.
Vi søger en person, som er god til at skabe relation til børn, unge og familier i udsatte positioner og som formår at skabe udvikling og retning i forældrenes, barnets og den unges liv.
Som familiebehandler har man sin daglige base i Familiehuset, som er centralt placeret i Holbæk by, men man arbejder også i de enkelte familiers hjem, samt i de tværfaglige samarbejder, der er omkring familierne på tværs af hele kommunen.
Vi tilbyder:
- Gode kolleger, både mono- og tværfaglige
- Et stærkt fagligt og refleksivt arbejdsmiljø
- Varierede og udfordrende opgaver
- Løbende sparring og supervision på opgaverne
- Gode fysiske rammer
Vi ønsker
- En kollega der har lyst til at arbejde hver anden weekend og som kan se fordelene i at have en stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af den øvrige arbejdstid.
- At du har en pædagogisk uddannelse og erfaring med samværsopgaver eller stor erfaring med at vejlede forældre med udgangspunkt i samspillet med deres børn.
- At du er empatisk og god til at skabe en tillidsfuld og anerkendende relation til børn og deres forældre
- At du er refleksiv og professionel samt formår at inddrage netværk i opgaveløsningen
- At du ligesom os, også, ser børns uhensigtsmæssige adfærd, som invitationer til nye handlinger
Løn- og arbejdsforhold i henhold til gældende overenskomst samt reglerne for Ny Løn.
Der indhentes børneattest ved ansættelse. Der skal forventes weekend arbejde hver anden weekend, samt at en del af den øvrige arbejdstid kan ligge i de sene eftermiddagstimer.
Ansøgningsfristen er den 7. juli 2023.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt d. 13. & 14. juli 2023. Det vil være muligt at deltage i ansættelsessamtalerne via Microsoft Teams, såfremt man befinder sig i udlandet. Ønsker man at deltage i en evt. ansættelsessamtale via Microsoft Teams, bedes dette noteres i ansøgningen.
Stillingerne er til besættelse fra den 1. september 2023.
Spørgsmål kan stilles til Rasmus Melgaard Hansen Leder af Familiehuset på tlf.nr. 72 36 71 89.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Rolighedsstræde, 5, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://holbaek.career.emply.com/ad/familiebehandler-til-varetagelse-af-samvaersopgaver/jr330i/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854268