Fremskudt socialrådgiver/socialformidler i skole og dagtilbud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre en helhedsorienteret indsats for børn og unge i Holbæk Kommune på tværs af skole/dagtilbud og hjem – så er dette måske et job for dig. Den Sociale Indgang i Holbæk Kommune søger erfarne socialrådgivere/socialformidlere, som har lyst til at være en del af vores nye fremskudte tværfaglige samarbejde med skoler og dagtilbud i Holbæk by og den forebyggende indsats.

Den Sociale Indgang opretter nye rådgiverstillinger, som skal styrke den forebyggende indsats for børn og unge i skoler og dagtilbud i Holbæk by. Du vil som fremskudt rådgiver have stor mulighed for at præge arbejdet, da stillingernes opgaver og funktion skal udvikles undervejs i arbejdet. Udover den fremskudte funktion vil en del af stillingen også bestå af sagsbehandling i form af 24-timers vurderinger, screening og afdækningsforløb, iværksættelse af tidligt forebyggende indsatser samt varetagelse af vagtopgaver.

Stillingerne skal overordnet supplere de fungerende tværfaglige indsatser og skabe mulighed for at kunne reagere hurtigt og uden for mange barrierer i de forebyggende opgaver, hvor en indsats på tværs af skole/dagtilbud og hjem vil være til hjælp.

Som fremskudt rådgiver kommer du til at varetage en bred vifte af opgaver på tværs af skole/dagtilbud og hjem. Du skal derfor have lyst til at komme omkring og løse opgaver, hvor det kræves i forhold til at skabe læring, trivsels- og deltagelsesmuligheder for børn og unge. Udover at være i de tværfaglige kollegiale fællesskaber i dagtilbud og skoler, så vil en del af din arbejdstid også foregå sammen med kollegerne i Den Sociale Indgang, der er placeret i det administrative center tæt på Holbæk Station. 

Grundlaget og det fælles sprog i samarbejdet omkring børn og familier kommer til at bygge på den løsningsfokuserede metode. Derfor skal du enten have erfaringer med, eller lyst til at gøre dig erfaringer, med den løsningsfokuserede tilgang. 

Vi søger socialrådgivere eller socialformidlere, som har erfaring fra lignende stillinger eller med sagsbehandling på børne- og ungeområdet og gerne med kendskab til Holbæk Kommunes forebyggende tilbud. Vi vægter også at du har erfaring med at inddrage børnene i dialoger om løsninger på udfordringer i eget liv, samt erfaringer med hvordan børn, unge (og voksne) oplever forandring med udgangspunkt i deres egne liv og egne erfaringer. Du skal desuden kunne trives i det tværfaglige og ofte modsætningsfulde landskab, der er omkring børnene og de unge i familier, dagtilbud, skoler, myndighed, PPR mv.

Vi søger 3 socialrådgivere/socialformidlere (37 timer/uge) med start 1.marts 2024 eller snarest derefter. 

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med et stærk fagligt og socialt fællesskab og gode udviklingsmuligheder samt faglig sparring og supervision.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer. Der indhentes børneattest og privat straffeattest ved ansættelse. Det er et krav, at du har kørekort til personbil.


Ansøgning

Ansøgningsfrist senest den 14. februar 2024. Ansættelsessamtaler afholdes den 21. og 22. februar 2024.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i Den Sociale Indgang Diana Helene Nielsen på telefon 72 36 37 69 eller leder af tværgående opgaver Christel Lorenz på telefon 72 36 46 37.

Ansøgningen sendes elektronisk vedlagt CV og eksamensbevis.


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Jernbanevej, 6, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979433

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet