Fuldmægtig til strategisk udvikling og projektkoordination hos Danida Fellowship Centre

dato

Danida Fellowship Centre søger fuldmægtig.

Har du lyst til at være med til at skabe optimale rammer for samarbejder mellem danske universiteter og universiteter i Afrika? Vil du bidrage til den overordnede strategiske udvikling af programmet og koordinationen af projekter, resultatmåling, formidlings- og videndelingsaktiviteter, netværk på tværs af grænser, god forvaltning og effektiv sagsbehandling? Så læs videre.

Danida Fellowship Centre (DFC) leder og koordinerer programmer, som fokuserer på samarbejde inden for forskning og uddannelse mellem universiteter i Danmark og universiteter i samarbejdslande. Vi søger en ny fuldmægtig til at indgå i processerne omkring udarbejdelse af nye calls, koordination og forvaltning af bevillinger under vores Viden og Innovations Program (KIP). Programmet understøtter partnerskaber mellem danske universiteter og universiteter i Afrika. Du kan læse mere om programmet her: University Partnerships - Danida Fellowship Centre

Om stillingen

Vi tilbyder et alsidigt og inspirerende arbejde, hvor internt og eksternt samarbejde er essentielt. Herunder et tæt samarbejde med udenrigsministeriet og andre relevante aktører. Du bliver en del af et nystartet team på i alt fem personer, der arbejder tæt sammen om de forskelligartede opgaver. Du skal bidrage til, at det programmatiske opdrag udmøntes på bedst mulig vis, at sikre støtte til ansøgere og bevillingshavere, løbende udvikling af procedurer for forvaltning af støtten, resultatmåling, såvel som diverse ad hoc opgaver.

Væsentligste arbejdsopgaver:

• Løbende sparring med ansøgere og bevillingshavere om forvaltningsmæssige spørgsmål

• Bidrage til en effektiv forvaltning af støtten, bevillingsstyring, sagsbehandling mm.

• Bidrage til at ansøgningsrunder er effektive og transparente

• Bidrage til kvalitetssikring af nøgledokumenter som f.eks. de generelle betingelser for forvaltning af projekter

• Bidrage til DFC’s afrapporteringer til udenrigsministeriet

• Bidrage til planlægning, og deltagelse i, tilsyns-og læringsbesøg ved projekter.

• Udvikling og implementering af diverse nye tiltag, og løbende tilpasning af KIP, hvor mulighederne er mange, og den politiske bevågenhed er stor

• Diverse ad hoc opgaver

Hos DFC mener vi, at diversitet er en vigtig styrke. Den hjælper os med at forstå den multifacetterede målgruppe vi arbejder med, og bidrager til, at vi kan bryde vaner og tænke innovativt. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi ved også, at der kan være mange veje til jobbet.

For at kunne lykkes i denne stilling forventer vi at du:

• har en relevant kandidatgrad

• har erfaring med udviklingssamarbejde og gerne bevillingsadministration

• er analytisk, struktureret og omhyggelig

• har flair for IT løsninger

• er en god holdspiller, som værdsætter samarbejde og den gode stemning på et kontor, der rummer forskellige typer af medarbejdere og opgaver

• behersker engelsk og dansk i skrift og tale.

Erfaring fra forsknings-, uddannelses- og universitetsverdenen er et plus, men ikke et krav.

Om Danida Fellowship Centre (DFC)

DFC er en selvejende institution, der bidrager til bæredygtig udvikling ved at facilitere kapacitetsudvikling, læring, videndeling og netværk. Vi arbejder ud fra en ambition om medledelse omkring tilrettelæggelsen af ansvar og opgaver. DFC forvalter udenrigsministeriets bevillinger til kapacitetsudvikling af Danidas partnerorganisationer gennem videreuddannelsesforløb, til udviklingsforskning og til kapacitetsudvikling af universiteter i udvalgte samarbejdslande. DFC har et uformelt arbejdsmiljø med 50 fastansatte medarbejdere samt 8 studentermedarbejdere. Karakteristisk for centret er de mange forskelligartede opgaver, samt fokus på synergi og fælles initiativer på tværs af organisationen, som forudsætter initiativrighed, innovativ tænkning og gode samarbejdsevner.

DFC har hovedsæde i Holbæk, samt mødefaciliteter og et kollegie på Frederiksberg.

Praktisk omkring stillingen:

Arbejdsstedet er Tidemandsvej 1 i Holbæk, hvor alle medarbejdere er fysisk tilstede minimum 3 dage om ugen (tirsdag, onsdag og torsdag).

Der vil være mulighed for op til 2 hjemmearbejdsdage om ugen, forudsat at arbejdsopgaverne kan løses fra hjemmearbejdspladsen.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, eller pr. 1. april 2026, og er i udgangspunktet tidsbegrænset til 2 år, med mulighed for forlængelse.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen med daglig arbejdstid efter aftale.

Løn er i henhold til gældende overenskomst mellem vedkommendes faglige organisation og Staten.

Ansøgningsfrist: tirsdag den 17. februar kl. 12.

Ansøgninger behandles løbende, og samtaler forventes at finde sted d. 19. og 20. februar. 2026.

Ansøgning vedlagt CV uden billede sendes til job@dfcentre.dk. Skriv dit navn og ”KIP Programmedarbejder” i mailens emnefelt. Ansøgninger som ikke sendes til denne mail vil ikke blive taget i betragtning.

Yderligere oplysninger kan fås på www.dfcentre.com eller ved henvendelse til souschef Kasper Bro Larsen (+45 3524 8466).

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

DANIDA FELLOWSHIP CENTRE, Tidemandsvej, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3a199364-3062-48d2-be67-97d66b5f1b3b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet