BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliv en del af fællesskabet på NEG i Holbæk – fysik-og matematiklærer
Vil du være med til at inspirere unge talenter og skabe fremtidens faglærte som fysik- og matematiklærer hos NEG i Holbæk? Er du en passioneret underviser, der brænder for at arbejde med unge? Kan du formidle den fantastiske verden inden for fysik og matematik på en engagerende måde? Så skal du skynde dig at læse videre.
Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser søger en engageret og dygtig fysik- og matematiklærer, der har styr på relationskompetencerne og får energi af at arbejde med unge mennesker. Du skal have lyst til at arbejde helhedsorienteret og kunne indgå i et bredt fagligt samarbejde.
Jobbet:
Som fysik- og matematiklærer på vores grundforløb og eux, får du muligheden for at udfolde dine undervisningsevner og inspirere eleverne til at opdage, hvordan fysik og matematik kan bruges i praksis. Din evne til at formidle fagene forståeligt og i øjenhøjde vil være afgørende for elevernes læring og interesse.
Hvad vi tilbyder:
Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads, hvor du vil opleve frihed under ansvar og mulighed for at tilrettelægge din egen hverdag. Du vil have din egen kontorplads og gode rammer, der understøtter din undervisning og kreativitet. Vi lægger stor vægt på et tæt samarbejde mellem grundfagslærere og faglærere, så du vil være en del af et team, der skaber en sammenhængende undervisning, og støtter hinanden i udviklingen af undervisningsforløb og materialer. Vi er i gang med at indrette nyt fysiklokale, som du kan få medindflydelse på.
Den rette kandidat:
Vi søger en kandidat, der:
- brænder for undervisning og vil gøre en forskel for vores elever
- har en solid faglig baggrund inden for fysik og matematik samt enten en læreruddannelse eller en længere videregående uddannelse
- er tålmodig og har evnen til at danne relationer
- er en ”vi-person”, som tænker i løsninger gennem konstruktivt samarbejde
- ønsker at bidrage til samfundet ved at uddanne flere faglærte.
Hvis du vil være en del af vores dedikerede team og være med til at forme fremtidens faglærte, så send os din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt. Løn og pension er efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
- maj 2024 kl. 12.00. Samtaler afholdes den 27. maj.
Arbejdsplads
Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser – Absalonsvej 14 og 20, 4300 Holbæk.
Tiltrædelse.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024.
Hør mere om jobbet hos
Uddannelsesleder Flemming Folke Nielsen på telefon 72290183, og læs om skolen på www.neg.dk.
Søg jobbet
Du kan søge jobbet ved at sende ansøgning, CV og evt. anden relevant dokumentation til job@neg.dk.
Husk at skrive i emnefeltet, hvilket job du søger.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Absalonsvej, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032540