Fysioterapeut med stærk ortopædkirurgisk faglighed søges til Holbæk Sundhedscenter
Vi søger en fysioterapeut til Holbæk Sundhedscenter.
- Fast stilling på 37 timer i det ortopædkirurgiske team
- Primært arbejde med borgere med skulderproblematikker
- En arbejdsplads med høj faglighed, stærkt kollegaskab og nysgerrighed på det hele menneske
- Frihed og fleksibilitet i hverdagen – og en forventning om, at vi hjælper hinanden i teamet, når der er brug for det
I Holbæk Sundhedscenter arbejder vi med selvtilrettelæggende arbejdstid i dagtimerne mandag til fredag. Det giver mulighed for at planlægge hverdagen fleksibelt – med blik for både borgernes behov, teamets opgaver og balancen mellem arbejdsliv og privatliv.
I Sundhedscentret bliver du en del af et bredt fagligt miljø med 83 medarbejdere – især ergo- og fysioterapeuter – med både nyuddannede kolleger og erfarne specialister. Vi vægter et stærkt kollegaskab, hvor der er plads til faglig sparring, grin i pausen og nysgerrighed på hinandens perspektiver.
Her har du mulighed for at samarbejde på tværs med fysio- og ergoterapeuter, diætister, sygeplejersker og andre fagligheder. Vi prioriterer et sundt arbejdsmiljø og skaber løbende rum for vidensdeling gennem workshops, fagmøder og teammøder.
Læs her hvad medarbejderne siger om deres arbejdsplads:
” Her er en bemærkelsesværdig god stemning og en strategisk tilgang til at styrke trivsel og arbejdsmiljø”
” Sparring og gå med situationer er muligt”
”Jeg kan fordybe mig i et speciale, men jeg kan også snuse til nye opgaver”
Sundhedscentret er placeret i tilknytning til Holbæk Sportsby og det er derfor muligt at bruge Sportbyens faciliteter i genoptræningen af dine borgere. Det kan fx være udholdenhedstræning op og ned ad tribunen på stadion eller koordinationstræning rundt om bordtennisbordet eller i tennishallen.
Din hverdag i det ortopædkirurgiske team
Du bliver en del af et ortopædkirurgisk team med 22 fysio- og ergoterapeuter samt træningsassistenter. Vi arbejder med individuelle forløb og holdtræning – med borgerens mål og aktive deltagelse som omdrejningspunkt.
Vi lægger vægt på, at du…
- Har viden og erfaring og gerne manuelle færdigheder inden for det ortopædkirurgiske område – særligt OE-området og gerne også UE-området
- Brænder for genoptræning og rehabilitering af borgere med ortopædkirurgiske problemstillinger
- Kan planlægge aktive og meningsfulde træningsforløb med udgangspunkt i borgerens mål
- Er nysgerrig på det hele menneske og god til at skabe kontakt til borgere, pårørende og kolleger
- Kan holde overblik, prioritere dine opgaver og arbejde selvstændigt i en fleksibel hverdag
- Trives i et tværfagligt miljø præget af udvikling, sparring og fælles faglighed
- Er klar til at hjælpe i teamet, når der er travlt eller behov for fælles løsninger
- Har lyst til over tid at tage ansvar for faglige opgaver i samarbejde med andre i teamet
- Du har kørekort.
Her kan du se en video fra Sundhedscenteret: https://video.holbaek.dk/sundhedscenter/Sundhedscenter.mp4#t=0.1
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 28.08.26.
Ansættelsessamtaler afholdes: mandag d. 07.09.26 i Sundhedscentret, Sports Alle 1, 4300 Holbæk.
Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant Nana Kristensen, naiek@holb.dk telefon 72369192 eller teamleder Pernille Sunddal persu@holb.dk telefon 72362178, hvis du har spørgsmål vedr. stillingen.
Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.
I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Kanalstræde, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/78349d4c-f401-44b2-8668-e4bfb1207b2b