Fysioterapeut til specialiserede genoptræningsopgaver inden for hjerte og ortopædkirurgi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har fået flere genoptræningsopgaver og ser frem mod at skulle varetage det fulde forløb for borgere med hjertesygdom. Vi søger derfor: 

1 fysioterapeut inden for hjerteområdet og det ortopædkirurgiske område

1 fysioterapeut inden for det ortopædkirurgiske område, særligt OE området 

Stillingerne er på 35-37 timer ugentlig, med ansættelse pr. 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Hos os får du et arbejde hvor du har frihed til at balancere arbejdsliv og privatliv. Vi er selvtilrettelæggende, det betyder at du er ansat et konkret timetal og selv planlægger din arbejdstid inden for dagtimerne mandag til fredag, afhængigt af hvad der giver mening i de borgerforløb du er tilknyttet samt de møder du skal deltage i. 

I Sundhedscenteret er vi 72 medarbejdere, hvoraf hovedparten er ergo- og fysioterapeuter. Du vil komme til at arbejde med kollegaer frisk fra uddannelse og andre med mange års erfaring. Vi er en arbejdsplads der er værd at køre efter, for udover kolleger fra Holbæk er vi også privat bosiddende i bl.a. København, Sorø, Slagelse og Vig. Du får supersociale kollegaer, som vil høre hvad du har lavet i weekenden og gerne udfordrer dig i bordfodbold eller padletennis i pausen. Det er vigtigt for os at dele vores kompetencer med hinanden og vi afholder derfor med jævne mellemrum workshops. 

Læs her hvad medarbejderne siger om deres arbejdsplads: 

” Her er en bemærkelsesværdig god stemning og en strategisk tilgang til at styrke trivsel og arbejdsmiljø” 

” Sparring og gå med situationer er altid muligt” 

”Jeg kan fordybe mig i et speciale, men jeg kan også snuse til nye opgaver”

For begge stillinger gælder det, at du tilknyttes vores ortopædkirurgiske team der består af 21 fysio- og ergoterapeuter samt 2 træningsassistenter. Du tilrettelægger selv borgerens træning således at det giver mest mening ift. borgerens mål. Træningen kan derfor foregå som individuel træning eller holdtræning i Sundhedscentret.  

Sundhedscentret er placeret i tilknytning til Holbæk Sportsby, og det vil derfor også være en mulighed at bruge Sportsbyens faciliteter i genoptræningen af dine borgere. Det kan fx være udholdenhedstræning op og ned ad tribunen på stadion eller koordinationstræning rundt om bordtennisbordet eller i tennishallen.

I forhold til stillingen på hjerteområdet søger vi en fysioterapeut der har kompetencer eller mod på at udvikle sine kompetence inden for rehabilitering af borgere med hjertesygdom. Sundhedscentret overtager i efteråret den specialiserede genoptræning fra Holbæk Sygehus i forbindelse med godkendelse af hjerteforløbsprogram i Region Sjælland. Du skal samarbejde tæt med et lille fagfællesskab af terapeuter, diætister og sygeplejersker i Sundhedscentret.  

I forhold til stillingen på det ortopædkirurgiske område søger vi en fysioterapeut der har viden og erfaring med genoptræning af borgere med skulderproblematikker, både opererede samt konservative. Du bliver en del af et fagfællesskab af skulderterapeuter. 

For begge stillinger gælder det at: 

  • Du brænder for genoptræning og rehabilitering af borgere med hjerte og/eller ortopædkirurgiske problemstillinger   
  • Du kan planlægge et aktivt træningsforløb med udgangspunkt i borgerens mål.
  • Du har fokus på at arbejde med SMART målsætning.
  • Du er god til at skabe kontakt til borgere, pårørende og kolleger.
  • Du holder styr på dine opgaver og har en skarp næse for, hvilke opgaver du skal snuppe først.
  • Du kan arbejde tværfagligt og er god til at skabe sammenhæng mellem træning og det videre hverdagsliv.
  • Du fungerer i et miljø præget af udvikling og forandring, og du giver en hånd med, når der er travlt i driften.     
  • Du har kørekort. 

Her kan du se en video fra Sundhedscenteret: https://video.holbaek.dk/sundhedscenter/Sundhedscenter.mp4#t=0.1

Hvis du har lyst til at komme forbi Sundhedscentret til en kop kaffe og lidt mere information om stillingerne og vores arbejdsplads, så kontakt Ina Peirup tlf:7236 8672,  Henriette Nielsen tlf:7236 5514 eller Line Reffelt tlf: 7236 5146

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: den 10. september 2024. 

Ansættelsessamtaler afholdes: onsdag den 18. september i Sundhedscentret, Sports Alle 1, 4300 Holbæk.

Yderligere oplysninger:

Du er velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant Ina Peirup inpei@holb.dk telefon 7236 8672  eller leder Liselotte Bonde libj@holb.dk  telefon 7236 4751, hvis du har spørgsmål vedr. stillingen.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Sports Allé 1, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090623

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet