BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hjortholmskolen er en specialskole, beliggende i Tølløse cirka 15 minutters gang fra tog til hhv. Holbæk/København. Skolen har ca. 100 elever, der alle har en diagnose indenfor autismespektret/ADHD/ADD, angst, stress m.m. Nogle af eleverne har også vanskeligheder med skoletilknytning samt sanseintegrationsproblematikker. Vi er en del af børnespecialcentret og samarbejder tæt med andre faggrupper.
Vores faglige udgangspunkt hviler på den KRAPSKE- og stressreducerende tilgang. På skolen ser vi, at ansvaret for relationen altid ligger hos de voksne, og at vanskeligheder hos eleven handler om færdigheder, der endnu ikke er opnået eller veje til forandring, som vi endnu ikke har opdaget.
Der arbejdes i teams hvor lærere, pædagoger, PA/medhjælpere samarbejder om at skabe den gode hverdag for eleverne. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 07.00-17.00, hvoraf de fleste timer dog almindeligvis ligger mellem kl. 08.00 og 16.00. Der er desuden enkelte varslede møder udenfor denne tid, svarende til ca. en gang månedligt. Personalets ferieafholdelse følger de fastlagte skoleferier, dog med mulighed for at afholde en uge i skoletiden.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med en anerkendende og humoristisk omgangstone
- Engagerede kollegaer, der arbejder i selvstyrende teams og som værdsætter fordybelse, gensidig inspiration og nysgerrighed
- Teamsupervision og andre faglige fora, f.eks. ugentlige teammøder
- Et tværfagligt miljø med gode muligheder for indflydelse
- Et tæt samarbejde med forældre
- En ledelse der arbejder for gennemsigtighed og et godt arbejdsmiljø
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og omfattet af ny løn.
Stillingerne er på 37 timer pr. 1. december eller snarest.
Ansøgningsfrist den 9.oktober 2023 – Der afholdes løbende ansættelsessamtaler samt den 12.oktober fra kl. 08.00.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Vandtårnsvej 10, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912091