BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ny kollega til opgangsbofællesskabet Kløverstien, fra den 1. juni 2024. Den ledige stilling er på 30 timer ugentligt.
I Kløverstien bor der 13 voksne borgere med udviklingshandicap. Støtten er individuelt tilrettelagt ud fra bevillinger fra myndighedsafdelingen og borgerens behov. Alle bor i egen lejlighed, fordelt i 2 opgange. Der er tilknyttet en fælleslejlighed, hvor vi bl.a. har fællesspisning og hvor der er personalefaciliteter. I Kløverstien er der personaledækket fællesskabstid mandag til torsdag kl. 16.00- 20.00.
Der er 3 medarbejdere i Kløverstien, som er den daglige kollegagruppe, men der er et tæt samarbejde med medarbejderne i de øvrige 2 opgangsbofællesskaber i forhold til bl.a. supervision, personalemøder, faglig sparring og koordinatorfunktion. Der ud over har vi 2 gange årligt fælles udviklingsaktiviteter, hvor vi samles hele gruppen i Bo og støtte handicap.
Vi arbejder ud fra en anerkendende og relationsorienteret faglig tilgang, med fokus på borgerens ressourcer. Vi arbejder med KRAP metoden og alle medarbejdere har gennemført KRAP-uddannelsen. Som ny medarbejder vil du også på sigt skulle tage KRAP-uddannelsen. Vi har løbende KRAP supervision, med ekstern supervisor.
Vores kerneopgave er, at skabe forudsætningerne for, at borgeren kan leve et meningsfuldt liv med udvikling, fællesskaber og udfoldelsesmuligheder. Vi understøtter, at borgeren er ”pilot i eget liv”.
Vi forventer, at du:
- Har en pædagogisk uddannelse
- Har kendskab til og gerne erfaring indenfor arbejdet med voksne mennesker med udviklingshandicap
- Kan og vil arbejde i borgerens eget hjem
- Kan arbejde selvstændigt, og trives med en stor del alene arbejde
- Kan indgå i et forpligtende og tværfagligt samarbejde med og omkring borgeren
- Holder dig opdateret på din faglige viden og trives med at være i udvikling
- Kan være sparringspartner overfor kolleger og indgå i faglig og konstruktiv refleksion og dialog
- Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø og være medspiller i organisationen
- Vil deltage aktivt i supervision
- Har IT kundskaber på brugerniveau
- Er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
- Er mødestabil
Eksempler på arbejdsopgaver:
- Målrettet pædagogisk samarbejde med borgeren, ud fra bevilling og indsatsmål fra sagsbehandler, fx individuel støtte og vejledning omkring kost, indkøb, rengøring, tøjvask, økonomi, personlig hygiejne, personlige relationer og netværk, personlige og sociale problemstillinger mm.
- Udarbejdelse af statusbeskrivelser, samt andet skriftligt arbejde
- Dokumentation i NEXUS
- Understøtte madlavning og det sociale fællesskab i "madklubberne"
Vi kan tilbyde:
- Et arbejde, hvor du som hjemmevejleder bliver set som en kompetent ressourceperson
- Et arbejde med høj grad af selvstændig opgavetilrettelæggelse
- Et spændende og alsidigt arbejde med mange berøringsflader og samarbejdspartnere
- Et arbejde med fokus på borgernes ressourcer
- At du bliver en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling og organisationsudvikling finder sted
- At du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har et godt TRIO samarbejde og arbejder målrettet med APV og trivsel
Der er i alt 34 ansatte + vikarer i Bo og Støtte Handicap. Der er to udekørende grupper i henholdsvis Holbæk og Jyderup, og derudover en gruppe i Holbæk, der yder støtte til borgerne i de tre opgangsbofællesskaber. I Jyderup har vi desuden et lille samværstilbud.
Du ansættes i Bo og Støtte Handicap, p.t. med opgaveløsning i Opgangsbofællesskabet Kløverstien. Arbejdstiden ligger fortrinsvis på hverdage, i tidsrummet 08.00- 20.00, men dette kan ændre sig alt efter borgergruppens behov. Der er på nuværende tidspunkt 1 -2 dage ugentligt, hvor arbejdstiden er til kl. 20.00.
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst med SL.
Ansøgningsfrist onsdag den 10. april 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 15. april 2024.
I Holbæk Kommune indhenter vi straffeattest.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Kløverstien 47, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015574