Hjemmevejleder/Socialpædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bo og støtte handicap søger hjemmevejleder/Socialpædagog til udekørende gruppe i Holbæk

Vi søger en ny kollega fra den 1. februar 2024. Den ledige stilling er på 37 timer ugentligt.

I Bo og Støtte yder vi støtte og vejledning til ca. 200 borgere i kommunen. Vores målgruppe er udviklingshæmmede borgere, der bor i egen bolig. Flere har desuden psykiatriske problemstillinger og en del af vores målgruppe er mennesker med følger efter senhjerneskade.

Vi arbejder ud fra en anerkendende og relationsorienteret faglig tilgang, med fokus på borgerens ressourcer. Alle medarbejdere har gennemført KRAP-uddannelsen, Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis og som ny medarbejder vil du også på sigt skulle deltage i KRAP-uddannelsen. Vi har løbende KRAP supervision, med ekstern supervisor.

I Bo og Støtte arbejder vi ud fra de overordnede værdier: Åbenhed, ordentlighed og høj faglighed og vores kerneopgave er, at skabe forudsætningerne for, at borgeren kan leve et meningsfuldt liv med udvikling, fællesskaber og udfoldelsesmuligheder. Vi understøtter, at borgeren er ”pilot i eget liv”.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant pædagogisk uddannelse
  • Har kendskab til og gerne erfaring indenfor arbejdet med voksne udviklingshæmmede, psykiatri og/eller neuropædagogik
  • Kan og vil arbejde i borgerens eget hjem
  • Kan arbejde selvstændigt, og trives med en stor del alene arbejde
  • Kan indgå i et forpligtende og tværfagligt samarbejde med og omkring borgeren
  • Holder dig opdateret på din faglige viden og trives med at være i udvikling
  • Kan være sparringspartner overfor kolleger og indgå i faglig og konstruktiv refleksion og dialog
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø og være medspiller i organisationen
  • Vil deltage aktivt i supervision
  • Har IT kundskaber på brugerniveau
  • Er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
  • Er mødestabil

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Individuel støtte og vejledning omkring kost, indkøb, rengøring, tøjvask, økonomi, personlig hygiejne, personlige relationer og netværk, personlige og sociale problemstillinger mm.
  • Målrettet pædagogisk arbejde med borgeren, ud fra bevilling og indsatsmål fra sagsbehandler
  • Udarbejdelse af statusbeskrivelser, samt andet skriftligt arbejde
  • Dokumentation i NEXUS

Vi kan tilbyde:

  • Et arbejde, hvor du som hjemmevejleder bliver set som en kompetent ressourceperson
  • Et arbejde med høj grad af selvstændig opgavetilrettelæggelse
  • Et spændende og alsidigt arbejde med mange berøringsflader og samarbejdspartnere
  • Et arbejde med fokus på borgernes ressourcer
  • At du bliver en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling og organisationsudvikling finder sted
  • At du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har et godt TRIO samarbejde og arbejder målrettet med APV og trivsel

Der er i alt 34 ansatte i Bo og Støtte Handicap. Der er to udekørende grupper i henholdsvis Holbæk og Jyderup, og derudover en gruppe i Holbæk, der yder støtte til borgerne i de tre opgangsbofællesskaber. I Jyderup har vi desuden et lille samværstilbud.

Fælles for alle medarbejdere er, at vi yder socialpædagogisk støtte efter Servicelovens §85.
Du ansættes i Bo og Støtte, p.t. med opgaveløsning som udekørende fra Kasernevej i Holbæk. Arbejdstiden ligger pt. fortrinsvis på hverdage, i tidsrummet 08.00- 17.00, men dette kan ændre sig alt efter borgergruppens behov.
 
I gruppen på Kasernevej er der 11 medarbejdere, som er den daglige kollegagruppe. Alle medarbejdere i Bo og Støtte mødes til kompetenceudvikling og fælles faglige tiltag.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst med SL.

Ansøgningsfrist onsdag den 13. december 2023.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 18. december 2023.

I Holbæk Kommune indhenter vi straffeattest.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Konsul Beÿers Allé 6, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948526

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet