Holbæk Kommune: Bliv lærer i Absalonskolens modtagelsesklasse og gør en forskel hver dag for elever, der nye i Danmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”Det bedste ved min hverdag er, at jeg fand’me gør en forskel! Hver dag kan jeg se, hvordan eleverne rykker sig, når de lærer mere og mere dansk – og så har vi i teamet samtidig en stor fleksibilitet,” fortæller Vibeke, der er lærer i vores modtagelsesklasse på Absalonskolen i Holbæk.

Lige nu søger vi dig, der har lyst til at blive kollega med Vibeke og har lyst til at gøre en helt konkret forskel for vores børn i modtagelsesklassen. 

Din hverdag som lærer i modtagelsesklassen

I modtagelsesklassen på Absalonskolen har vi børn fra hele verden, men fælles for dem er, at de nu bor i Holbæk Kommune, og at de er nye i Danmark og i det danske sprog. Sammen med dit team står du derfor for at lære dem tilstrækkelig med dansk, så de kan blive klædt på til at komme ud i en almindelig folkeskoleklasse. 

Du vil få en stor indflydelse på hverdagen, da du sammen med teamet lægger skemaet og planlægger den daglige undervisning. Dansk som andetsprog indgår i alle fag, og det er en stor fordel at tænke i helhedsorienteret undervisning med masser af sproglige aktiviteter, bevægelse og trivsel.

 Vi kan godt lide at arbejde tematisk, hvor vi gennem emner som fx ”mig og min familie” eller ”Danmark” lærer både nye danske gloser samtidig med, at børnene også lærer matematik, engelsk og naturfag.

Det lyder spændende – fortæl noget mere?

Vi har to ledige stillinger i modtagelsesklassen:

  1. Vi har brug for dig, der kan undervise de ældre elever i matematik og naturfag 
  2. Den anden stilling får vi i fællesskab fagkabalen til at gå op, men vi forventer at du kan undervise i de almindelige skolefag (niveauet er ca. 5.-8. klasse). Skriv gerne i ansøgningen, hvordan du forestiller dig, at en kombination kan se ud.

For os er det vigtigste dog, at du har lyst til at gøre en forskel, og at du har lyst til at skabe gode og trygge relationer mellem børn, hvor sproget kan være en barriere.

Det er en fordel, hvis du er læreruddannet og fx har dansk som andetsprog, men har du anden relevant baggrund og kompetence, er du velkommen til at søge stillingen.

Til gengæld bliver du en del af Absalonskolen, der ligger smukt på toppen med udsigt over i Holbæk By. Vi går op i at have et positivt lærings- og arbejdsmiljø, hvor alle kan være med til at udvikle skolen med deres ideer.

Rundt om skolen er der gode boldpladser, legeområder og natur. Knudskoven er vores nabo og en grussti forbinder os med Sportsbyen, hvor vi lægger mange idrætstimer.

Det lyder lige som noget for mig!

Vi glæder os til at modtage dit cv og din ansøgning senest fredag den 22. september 2023. 

Vi forventer at holde samtaler onsdag den 27. september 2023.

Hvis du har nogle spørgsmål eller er nysgerrig på at se skolen, så tag endelig fat i skoleleder Michael Larsen på telefon 7236 7382.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Vandtårnsvej 3, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://holbaek.career.emply.com/ad/bliv-laerer-i-absalonskolens-modtagelsesklasse-og-gor-en-forskel-hver-dag-for-elev/j5ywcu/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905810

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet