BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da en kollega går på pension, søger vi efter en talepædagog/tale-høre-lærer eller audiologopæd, der har lyst til at blive ansat som talehørekonsulent i Videnshuset i Børnespecialcentret snarest muligt.
Stillingen er en fuldtidsstilling, men kan også være på deltid, hvis det ønskes.
Børnespecialcentret består af Hjortholmskolen (beliggende i Tølløse), Ladegårdsskolen og Special-børnehaven Spiretårnet (begge beliggende i Holbæk).
Ladegårdsskolen er en specialskole p.t. med 115 elever med generelle indlæringsvanskeligheder, herunder elever med svære funktions- og kommunikationsvanskeligheder. Spiretårnet er en specialbørnehave efter SEL §32 og Hjortholmskolen er en specialskole p.t. med 110 elever med autismespektrumforstyrrelser og ADHD.
Vi er 5 talehørekonsulenter ansat i Videnshuset, som er tilknyttet forskellige afdelinger afhængig af den enkeltes kompetencer. I Videnshuset er endvidere ansat 6 fysioterapeuter og 2 ergoterapeuter, der ligeledes arbejder på de forskellige afdelinger. Vi har et tæt samarbejde i Videnshuset, hvor vi har tid til både faglige diskussioner og socialt samvær.
Vi forventer en person, der
➢ har gennemgået diplom-/speciallæreruddannelsen med relevante specialer vedr. tale, sprog og hørelse eller er uddannet audiologopæd eller logopæd.
➢ har lyst til at arbejde med kommunikation og tale- og sprogudvikling hos børn og elever med generelle indlæringsvanskeligheder, autisme og ADHD, samt børn der er på et meget tidligt udviklingstrin
➢ kan undersøge, beskrive og undervise børn, der er på forskellige udviklingstrin
➢ kan arbejde selvstændigt
➢ kan indgå i tæt samarbejde med egen faggruppe
➢ kan indgå i tværfagligt samarbejde med lærere, pædagoger, fysio- og ergoterapeuter m.fl.
➢ kan finde ro i at arbejde på flere afdelinger
➢ kan yde rådgivning og vejledning til forældre, lærere og pædagoger
➢ kan formidle faglig viden, hovedsageligt til lærere, pædagoger og andre tværfaglige samarbejdspartnere
➢ i det hele taget har mod på store faglige udfordringer
Vi tilbyder et spændende pædagogisk miljø og engagerede kolleger. Vi arbejder meget med low arousal-tilgang, videoanalyse og ASK i dagligdagen, og der er mulighed for efteruddannelse, fx inden for ICDP, Marte Meo, Videoanalyse i teams, IKT, Hanen eller Intensive interaction. Vi har løbende ekstern supervision i Videnshusgruppen.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Forudsætning for ansættelse er, at der gives samtykke til indhentelse af såkaldt ”Børneattest”, som skal være uden anmærkninger.
Yderligere oplysninger kan fås på boernespecialcenter.dk eller hos centerleder i Børnespecialcentret Henrik Dahl, tlf. 72 36 58 68.
Ansøgningsfrist 13. oktober 2023.
Samtaler forventes afholdt i uge 43.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Vandtårnsvej 10, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://holbaek.career.emply.com/ad/en-spaendende-udfordring-for-en-talehorekonsulent/2i74ix/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5910248