BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at sikre, at alle børn i Danmark får en god skolegang? Vil du være med til at arbejde for at udsatte børn får en skolegang, hvor der både er fokus på faglig udvikling og trivsel. Kan du samtidigt lide et job med en bred og ikke altid forudsigelig hverdag? Har du tjek på specialpædagogikken og kendskab til jura og økonomi? Så har vi en stilling til dig i Holbæk Kommunes Fagcenter for Læring & Trivsel.
Hvad indeholder stillingen?
I Holbæk Kommune har vi ni private dagbehandlingstilbud, som tilsammen rummer 10% af alle børn i Danmark på skole-dagbehandlingsområdet. Vores dygtige tilsynskonsulent har fået andet arbejde, men inden da, nåede han at opbygge en gedigen systematisk dialogisk tilsynspraksis. Et tilsyn med fokus på folkeskolens formålsparagraf med fokus på nøgleord som læring, virkelyst og inddragelse, hvor observationer og børneinterview er en del af hverdagen. Der er allerede opbygget et godt samarbejde med skolerne, som du kan bygge videre på.
En forestående lovændring betyder, at du højst sandsynligt også får tilsynet med de interne skolers økonomi i tæt samarbejde med økonomikonsulenten i Fagcenteret, samt den centrale økonomi- og regnskabsafdeling. Og samtidigt får du også rig mulighed for at videreudvikle den fremtidige tilsynspraksis.
Ud over det konkrete tilsyn på skolerne ligger der også en opgave, med at godkende nye undervisningstilbud. Ligesom der årligt udarbejdes en tilsynsrapport til det politiske niveau (fagudvalg).
Som konsulent i Fagcenteret bliver du en del af arbejdet med at understøtte udviklingen i den inkluderende folkeskole og fremtidens specialundervisningsområde i Holbæk Kommune. Her skal du være med til at sikre sammenhæng og udvikling i vores egne specialundervisningstilbud samt bistå skolerne med at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Denne del af stillingen sker i tæt samspil med centerets øvrige konsulenter og PPR.
Hvem er du?
- Du er god til at danne relationer, har en anerkendende tilgang og et ressourceblik
- Du har et solidt kendskab til både specialundervisningsområdet og er eventuelt læreruddannet med relevant efter- og videreuddannelse
- Du har måske en ledelses- eller konsulentbaggrund og har i den sammenhæng erfaring med juridiske-, økonomiske- og konsulentopgaver
- Du har kendskab til arbejdet med både de kvantitative data, der findes på skoleområdet samt arbejdet med kvalitative data
- Du arbejder systematisk og kan skabe rammer, hvor der ingen er
- Du har en god fornemmelse for arbejdet i en politisk ledet organisation
- Du er dygtig til kommunikation i både skrift og tale
Hvad kan du ellers forvente?
I Fagcenteret kommer du til at indgå i en medarbejdergruppe, hvor alle gør deres yderste for at løse de opgaver, som vi er ”sat i verden for”. Arbejdsmiljøet er kendetegnet af gensidig respekt, høj faglighed, arbejdsomhed og humor. Vi vægter tillid mellem kollegaer og mellem leder og medarbejder højt.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 t/uge, og er tilknyttet Fagcenter for Læring & Trivsel. Vi ønsker den besat pr. 1. november 2023.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Søg stillingen
Du skal indsende din ansøgning senest den 13. september 2023.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 20. og 21. september. 2. samtale vil blive afholdt 26. september.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Faglig leder Pauline Lykke på mail: palan@holb.dk eller telefon 72 36 75 68 eller Leder for politik og administration Lasse Sømmergaard på mail: lasso@holb.dk eller telefon 72 36 36 73.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Kanalstræde, 2, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://holbaek.career.emply.com/ad/konsulent-til-dialogisk-tilsyn-med-interne-skoler-pa-de-private-dagbehandlingstil/5fa15v/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895822